Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkt paa Venstre ved hvad du sagde, og dette er en
Udflugt bag efter. Den ærlige Kvinde havde Ret, og Brevet
kom ikke videre. Da saa Prædikenen skulde trykkes,
vilde jeg igjen i et ganske kort Forord gjøre opmærksom
paa, at min Tale lige saavel kunde gjælde Høire som
Venstre, men heller ikke dette tillod min Censor, og
reddede saaledes den Ære, som jeg selv sætter for lidt
Pris paa.
Dette kom mig i saa høi Grad tilgode, at det
forskaffede mig den eneste Ære, der nogensinde er bleven
gjort af mig. Da Prædikenen udkom, jublede
Høire-pressen for de Skrub, Venstre formentlig havde faaet.
Poeten og Godsforvalteren F. L. Mynster skrev endog et
helt Skrift om den Sag, hædrede mig som en Kjæmpe for
den gode Sag, lignede mig ved Mester Ole Vind, og hvad
veed jeg? og lod Piecen colportere over hele Landet til
Agitation. Og der sad jeg, som ikke havde ment noget
med det.
Det morsomste var, at heller ikke min ærede
Modstander havde ment noget med det. Aaret efter holdt
Johannes Kok den Prædiken, som Ipsen havde været for
rasende til at holde, og jeg ikke havde forstaaet at gjøre
skrap nok. Han forstod det bedre. Han gik ligefrem
los paa Venstres Synder, og inddelte sin Tale efter de
forskjellige Sager, de vilde sætte igjennem, belæggende
enhver af Delene med de behørige Grovheder, smukt
ordnede. Det var engang en Forargelse, men der blev
intet talt derom. Det Hele havde været en Komedie, der
skulde ærgre Ministeriet, og da den nu engang var
opført, var der ingen Grund til at give den igjen.
Min Sag havde imidlertid faaet det Endeligt, at den
var bleven sendt Biskoppen til Erklæring, og det var ret
noget for Martensen. Den brave Hyrde tog fast om
Værget, naar Kirkens Ret skulde hævdes, og hans lange
Udtalelse træffer noiagtig min egen Mening ved hvad jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
