- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
353

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

før havde han besøgt os, og gjort Løier med, at han
kunde stjæle, hvad vi havde, for vore Døre stode aabne,
da han kom. Men en Morgen, da han vilde staae op,
blev han pludselig ramt af et saa forfærdeligt Slag, at han
ikke mere kunde give noget Livstegn fra sig. Kun naar
hans Hustru lagde sin Haand i hans, rørte han svagt sin
for at kjærtegne hende, som den gamle Elsker, han var.
Saaledes laa han ubevægelig og med lukkede Øine en
Uges Tid, da sov han stille hen, den n. October 1861.

Ved Begravelsen gjorde jeg min første Erfaring i at
stede en Hærens Øverste tiljorde, en Tjeneste jeg fik
Øvelse nok i under den kommende Krig. Hele
Krigsstanden var samlet, Garnisonspladen fyldt med Soldater og
Kanonerne opkjørte, Kongen tilstede, i alle Maader fuld
Generalshonnør. Han havde jo ogsaa været Minister, og
Kongen havde ham kjær fra den Tid, han havde været
hans Discipel. Men i min Tale fandt jeg mig ikke
forpligtet til at tage særdeles Hensyn til den glimrende
Forsamling. Jeg skildrede ham i jævn Stil, som han var
imellem os og jeg bedst kjendte ham, fortalte om hans
Liv i Hjemmet, tog endog de pudsige Træk med, og lod
saa de høie Herrer om det, de vidste bedre end jeg.

Det var yndigt at se den søde Tante i hendes Sorg.
Hun græd bitterlig, og der var intet Haab om, at hendes
Savn kunde lindres i denne Verden. Det var jo hendes
Livs eneste og altid lige inderlig Elskede, der var borte;
og i sin Kjærlighed var den gamle Moder med de mange
Børn ganske som en nygift. Men overvældes af Sorgen
kunde hun dog ikke, dertil var hun for gudhengiven.
Hun sad syv Aar Enke med sine ugifte Døttre, de to
Tvillinger, og kunde endnu gjøre Sommerreiser til sine
Børn i Fyen og paa Langeland, saa overvældede en
Hjærtesygdom hende, og hun sov hen den 28. Januar
1868. Det var streng Vinter og jeg jlaa i min Seng af

Feber. Jeg var fortvivlet, men jeg sagde til Lægen: Jeg
bryder mig ikke om hvad de siger, jeg skal og vil i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free