- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
357

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

commissionen. Og som Mæsenas i Kunstens Verden var
han Stifter af Musikforeningen og dens bestandige
Direktør, og i Kunstakademiet var han Æresmedlem og sad i
Commissionen for dets Reform; da nogle Kunstnere stiftede
en Radereforening, toge de ham til Formand og fandt sig
vel derved, og, som jeg alt har fortalt, naar vi vilde have
Kunstsager til Provindsen, havde vi kun at henvende os
til ham. Han selv havde en smuk Samling i sit Hus, og
havde han faaet noget nyt, var det hans Glæde at samle
de Kyndige med Høyen i Spidsen for at nyde det med
dem. Musikere havde han regelmæssig hos sig i gode
Aftenselskaber, og de maatte yde deres Bedste. Weyse og
Hartmann vare hans Venner, Gade strøg sin Violin ved
Kvartetten, Heyse var Familiens Troubadur, ved
Indvielsen af Villaen paa Vesterbro satte han en henrivende
Musik til den skjønne fantastiske Cantate, Molbech havde
skrevet.

Fader Holm blev gammel og var meget lykkelig i sin
Familie. Han døde samme Foraar som min Moder i en
Alder af 85 Aar. Det var haardt for hans Børn, men
da han var hensovet den 28. Mai 1879, samledes vi til
en meget opbyggelig Sørgefest. Olaf Waage holdt en
fortræffelig Tale.

Høyen var tidligere gaaet bort (April 1870) og havde
efterladt et smerteligt Skaar i vor Kreds. Hans Endeligt
er saa smukt og sandt beskrevet af L. Ussing, at jeg
intet har at tilføie. Hans Enke talte fortrolig med mig,
om hvorledes Begravelsen kunde ordnes, og det havde
sine Vanskeligheder. Han selv havde udtalt det Ønske, at
der ingen offentlig Ære skulde vises ham, ingen Tale
holdes over ham, som det hed. Jeg forestillede hende, at
det ikke lod sig gjøre. Det kunde ikke hindres, at en
betydelig Forsamling af Byens bedste Folk vilde indfinde sig,
og jeg vidste af Erfaring, hvilket fattigt ja pinligt Indtryk
det gjør, at lade et saadant Møde hengaae i Taushed,
man fortryder det, hvilket jeg navnlig fik Bekræftelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free