- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
361

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa, at hvad man end vilde lægge deri, saa skulde
Penge-mændene finde sig i at ogsaa deres Institut paa sin
Hovedvæg fik en staaende Paamindelse om at tone
christeligt Flag.

Ja, han var vistnok ingen skoleret Christen, det er i
det Hele ikke let nogen selvstændig Lægmand, men han
var en alvorlig og tænksom Bibellæser, og saae op til
Helligdommen som det Høieste. Nu døde hans gode
Hustru, det var et forfærdeligt Slag for ham. Det kom
ham uforberedt, hun havde et kraftigt Helbred, men en
pludselig tyføs Feber rev hende bort. Og som han altid
havde været plaget af Tvivl om sit Livs og sin Kunsts
Værd, var Ægteskabet blevet ham en Støtte. Hjemmet
var blevet hans Livs Lysside, og al dets Befolkning en
altid glædelig Gjenstand for hans Kunst.

Da jeg saa Morgenen efter hendes Død fandt ham
siddende i hans Malerstue sammenkrympet, rystet og
grædende, blev jeg virkelig forfærdet, jeg havde ikke
ventet det. Men det gaaer jo i Almindelighed gode
Mennesker saaledes, at naar man maa skilles, hører det
med til Smerten, at man ikke har været nok for
hinanden. Hvorledes skulde vel ogsaa et saa kjæmpende,
grublende og af Naturen omskifteligt Menneske kunne dele
alt med sin Hustru. Ogsaa hun var heller ikke meget
meddelsom. Men dyb Trang havde han dog dertil som
til alt godt.

Alt dette betroede han mig med sin sædvanlige
Oprigtighed, men som alle oprigtig Sørgende trykkede ham
Tanken om at skulle udholde alt hvad der følger med en
høitidelig Jordefærd. Jeg troede derimod, at det vilde
gjøre ham godt og sagde ham det. Det viste sig ogsaa, at
jeg ikke tog feil deri. Vi havde i vor Kirke et Chor af
gode klare Drengestemmer, og den uskyldige Maade
hvor-paa de foredrog Psalmen rørte ham dybt. Og da efter
den Skik, som ellers for de Sørgende er den sværeste,
hele Forsamlingen gik forbi ham for at trykke hans Haand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free