- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
365

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det blev en haard Vinter, og jeg kom forfrossen til
Kjøbenhavn, naar jeg vilde see til det skjønne Hjem i
Frederiksgaden, mens jeg dog allerede var saa vant til
Kulden, at jeg ikke kunde udholde Heden i de
kjøben-havnske Stuer. Men da Vaaren kom, og Amalie med
Søstrene, paa hendes Fødselsdag den 6. April, rullede
ind i Gaarden i den nye Landauer, som min
kjøben-havnske Menighed havde skjænket mig, havde vi da aldrig
seet saa deiligt et Foraarsveir.

Nu faldt der ny Giands over Gaarden, de tarvelige
Stuer kom ved Hjælp af vore Kunstskatte til at see ud
efter noget, og den lille begroede Have blev taget under
kunstmæssig Behandling af en Gartner, der om han end
ikke vidste andet af sin Kunst, dog vidste, hvad æsthetisk
Fantasi er. Jeg tog et nyt Stykke Jord ind, jeg tegnede
lange flotte Sving paa Gangene og stampede dem af med
mine Vinterstøvler, jeg tegnede Lysthuse og Bænke i
klassisk Stil til Beundring for min nye Ven
Tømmermanden, og Figen og Vinstok paa Solsiden, og Klematis
og vild Vin paa Skyggesiden, og nyplantede Frugttræer og
Jordbærland trivedes deiligt i den nye Jord under Himlens
Velsignelse. Naar vi saa i en rød Aftenstund sad paa
vor Havetrappe, beviste jeg klarlig for mine Tilhørerinder,
at de beboede den skjønneste Plet paa Jorden, og da
Sommergjæsterne kom, sandede de, at Beviserne var
uomstødelige.

Men jeg havde havt en streng Vinter at stride mig
igjennem. Jorden frøs og Sneen føg, mens Slaget stod
mellem mig og min nye Menighed. Min ulykkelige
Rigsdagsprædiken havde forfulgt mig ud paa Landet.
Hvermand vidste, at denne Præst var det Uhyre af en
Høiremand, der ligefor den glorværdige Rigsdags Øine
havde angrebet Kong Frederiks Kongegave paa Livet.
Man skrev mig bekymret til fra Kjøbenhavn om, hvorledes
det gik mig, Bønderne havde jo svoret sig sammen om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free