Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidst i Juli 1882 maatte hun underkaste sig en Operation,
men derefter var hendes Kræfter udtømte. Hun laa i otte
Dage uden klar Bevidsthed, da sov hun hen, den 5.
August 1882.
Jeg gik hjemme i min Have, sorrigfuld i min
Ensomhed. I en skyggefuld Gang kom der mig da et Syn
forbi, et Tankesyn, med de legemlige Øine saae jeg intet,
men saa levende var det dog, at jeg aldrig kan glemme
det. Jeg saae Edle vandre roligt hen forbi mig med sit
blide fromme Aasyn. Hun var helt klædt i Hvidt og
gjorde et Indtryk paa mig ganske som jeg saae en Engel.
Ved hendes Side gik Amalie og bøiede sig bekymret ind
mod hende. Det var i de Dage hun laa paa sit Dødsleie,
og hendes Søster sad over hende.
Hun havde elsket vor Karl ligesaa høit som vi selv,
og testamenteret ham en Del af sin lille Formue. Dette
satte ham istand til at gjøre den Reise, han har beskevet
i sit »Vandreaar«, og som i mange Maader skaffede ham
et betydeligt Udbytte som Forfatter og Verdensmand.
Imidlertid levede vi vort sædvanlige idylliske Liv. I
den stille Vinter rykke vi nærmere sammen om vor Lampe,
læse sammen og bearbeide det Læste fortrolig med
hinanden. I Sommertiden lukke vi Naturens Bog vidt op, og
det er Umagen værd her paa- vor 0.
Næstefter at kunne see henover Menneskers Boliger,
og kunne sige, i dem alle boer mine Venner, er da ogsaa
det at see ud over et Land, man har kjært som sit Hjem,
det der gjør Sjælen mest godt. Veien til Eskilstrup er for
Folk uden Sjæl kun en kjedelig Landevei, men mig fryder
den, hvergang jeg kommer der; og naar jeg seer det
rigt-bebyggede Land og over det det røde Taarn hæve sig —
for vi boer ikke i et Land som Tydskland, hvor man
ikke seer en Menneskebolig før man kommer til Byen —
siger jeg: hvilket Land i Verden har saadanne
Kirke-taarne, og saa ordentlig opstillede, at man overalt kan see
fra det ene til det andet og til flere endnu? Ikke saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
