Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Hvad det ved en kårakteriserende Beskrivelse af et saadant
Fænomen navnlig gælder om, er Fremdragelsen af Fænomenets
Hovedegenskaber. Her maa der altid blive et vist Spillerum
for Vilkaarligheden. Om det saa er den rette Linje, såa kan den
af de forskellige Matematikere beskrives paa meget forskellig
Maade, uanset at Tankeindholdet hos dem alle med Nødvendighed
er det samme. Hvad man navnlig maa tage Sigte paa, er at
faa det væsentlige forrest og faa det til at staa paa en saa
selvfølgelig Maade som muligt.
Den første Egenskab, vi ville nævne ved Ligeløbet, er
1) Aabenheden.
Den følger med Ligeløb som Grundaarsagen dertil. Det
er just den Omstændighed, åt Vejen staar aaben, der bevirker
det direkte, lige Forløb. Hvor en Bane staar aaben, løber
Strømmen lige igennem den. Lukkes den, maa Strømmen standse,
opstuves eller gaa Omveje. Det er en selvfølgelig Sammenhæng.
Paa en lignende selvfølgelig Maade knytter der sig til Ligeløb
altid
2) Udførsel af levende Kraft.
De to Ting Aabenhed og Udførsel høre uadskillelig sam-
men. Hvor der lukkes op for en Beholder, bvori noget er inde-
holdt under en vis Spænding, maa med Nødvendighed Indholdet
strømme ud, og omvendt kommer intet af Indholdet ud uden
Aabenhed. Hermed er imidlertid ikke sagt, at de to Fænome-
ner altid følge Ligeløbet i samme Grad. Forskel i Spænding,
Ledningsmodstande m. m. kan bevirke, at samme Aabenhed kan
give højst forskellig Udførsel (af et og samme Damprør kommer
der mere Damp ud ved 3 Atmosfærers Tryk end ved 2). Deraf
kommer det, at de ikke altid synes lige fremtrædende; snart
lægger man mest Mærke til den ene snart til den anden. Men
mangle fuldstændig kan ingen af dem. Ser man den ene, saa
er det vor Fejl, naar vi ikke kunne opdage den anden; thi den
skal med Nødvendighed være der. Begge maa findes ved ethvert
Ligeløb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
