- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
42

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

ledes Vind paa Tilbagevending, at Virkningen bliver overhaand-
tagende stor (Beflitning, »gjort« Virksomhed):

35. Staar man paa Bakkerne mord for Aarhus og ser over
imod Kalø Ruiner, er det straks ved første Indtryk et smukt Syn
(Ligeløb); men i Reglen nøjes man ikke dermed. Man lader Strømmen
gaa rundt i de Baner, man har om Kalø, passere Claus Limbek og
zustav Vasa, og idet den forstærket kommer tilbage til Kalø, ser
man nu et langt tydeligere aandeligt Billede end før. Og den
gaar igen rundt; man tænker paa Livet derovre i den Tid, Gustav
Vasa sad fangen, hvorledes han maa have følt sig, da han hørte de
overmodige, unge danske Adelsmænd sige, at der vilde blive saa faa
højbaarne Svenskere tilbage, at menige danske Krigere skulde hjem-
føre de svenske Adelsfrøkener som Hustruer. »Alt det«, tænker
man, »er passeret derovre«. Klarere og klarere staa Ruinerne for
En, og kan der tilsidst føje sig en lille Sang til: »Udrundne er de
gamle Dage« — hen over det blaa Vand, kan den aandelige Belys-
ning blive ligefrem bengalsk. Men det hele er »gjort«, som Kunst-
nerne sige. Det er ikke det Førstehaandsliv, om hvilket man kan
sige, at den højre Haand ved ikke, hvad den venstre gør. Den
finder man kun i Ligeløbets svage og enkelte Virkninger.

I det foregaaende have vi talt om Indtryk; men de samme
Fænomener gentage sig i Tankelivet. Naar man »reflekterer«
over en Sag, ved Enhver, hvorledes man har en Følelse af, at
man stadig vender tilbage til Sagen. Deraf kommer Ordet
Refleksion. Man kredser rundt om den, indtil man finder en
Udvej i Form af en Idé. Saa kan det gerne være, at Strømmen
løber ud i Idéen, og ikke kommer tilbage; men såa har man for-
ladt Refleksionen og er kommen ud i Ligeløbet, denne utilbage-
vendende Bevægelse, hvori Strømmen gaar bort i En (til
Udførsel).

36. Tilbagevending i Tankelivet (Refleksion) er mere eller
mindre altid til Stede. Til Tider kan den blive saa stærk, Hvirv-
lerne såa smaa og vedholdende, at vedkommende Sted af Hjernen
føler sig trykket deraf. Det er det vi kende fra Arbejde, Lektie-
læsning 0. desl, Man kan ordentlig føle sig som forkrympet af at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free