Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
mindre og mindre. Se den Aftenlysning der påa Billedet; med den
har man at gøre. Det er, som om den gik langt ud over det nær-
værende, bort fra Tiden og Øjeblikket, som om den hang der påa
Væggen og levede sit eget Liv uden at bekymre sig om Mennesker.
Den tykke lille hvide Sky dér — hvor er den nydelig! Ih! Men det
var jo den, jeg før ikke gad se paa. Hvordan kunde det være?
Jeg maa ikke ret have lagt Mærke til den. Og se nu der! Hvilken
sælsom Frihed for Sindet ligger der ikke i de lange fine Slørskyer
ud over det blaa Hav og de gamle Ruiner fra Tider, hvorom man vist-
nok slet ikke gør sig nogen ret Forestilling! Den Kyst kan jeg godt
lide — vistnok fra Capri eller saadan et Sted — blaa Bjærge i Bag-
grunden — det er, som om man hørte Bølgerne skylle imod Land.
— En gammel Mutter med sin Kop Kaffe! — Nej se, hvor det Maane-
lys der spiller koket i Andemaden! Og saa det gamle Hus fra 1848,
hvor de køre i Holstenskvogn. Ak ja! Det var andre Tider end
dem, vi nu har, Men se, se! Det var jo det Billede, der for lidt
siden irriterede mig saa stærkt, Hvordan kunde dog det være? Man
ligesom forbavsedes over at sc Tingene fra en ny Side, mærkede ikke,
at den gamle Bevægelse fra Fortiden paany havde listet sig ind i
Sindet, ikke som Opkog af gamle Erindringer, men som et selvgyldigt
Øjebliksliv. Nu gik man aaben imod Tingene, før mødte man dem
lukket. Det giver den Forskel i Verdens Udseende.
Men da jeg kom ud og gik hjem over Kongens Nytorv, var det
helt mærkeligt, som Træer, Huse og Brolægning saa forandrede ud —
saa lyse, friske og rene i Konturerne! Det forekom mig, at jeg saa
et meget større Stykke af Torvet, end jeg ellers plejede at kunne
rumme i et Synsfeldt; det hele syntes mig mere at ligne et Maleri
end Virkelighed. Det kunde ordentlig vække min Opmærksomhed,
at disse Figurer her rørte sig; det kunde de ikke paa Billederne. —
Paa Østergade mødte jeg en pæn Mand, hvem det var nødvendigt at
give en tilsvarende Hilsen. Det var modbydeligt. Nu mærkede jeg
først, at jeg var kommen ud i det daglige Liv igen.
57... En mørk Vinteraften i Fygevejr gik jeg op og ned ad
Gulvet i Ventesalen paa en lille Landstation imellem Slagelse og
Næstved ventende paa Toget. Dengang vi kom kørende, kunde vi
langt ude fra Vejen se Lyset fra Stationen skinne med impone-
rende Fylde. Man forstod straks, at det ikke var Lys fra et Hus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
