Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
hvad man har fundet, gaar det hele i Forraadnelse. Det er denne For-
dærvelse af det indre Nyliv, der saa hyppig knytter sig til Ord, disse Re-
produktionens Værktøjer. Jo færre Ord, der kan bruges om en Ting,
desto bedre. Jeg havde en gammel Lærer, der oprindelig havde været
Smed og aldrig talte meget. Et »Naah« og et Nik var det meste, der
kom fra ham; men hans Tavshed var af større Betydning for vor
aandelige Udvikling end samtlige de Veltalenhedsstrømme, vi fik anden-
steds. Der er noget, der ikke kan siges, men maa praktiseres ind i
Folk (Mødres Indflydelse paa Børn), og dette »noget« var der i hans
Undervisning. Han kunde påa en ejendommelig Maade gan den
lige Vej og faa andre til at følge efter, uden at der blev sagt noget
derom. En Gang skulde han lære os om visse Talforhold, der uvil-
kaarlig tilfredsstille Øjet, naar de ere til Stede i en Bygning eller
lignende. »De ved det godt« sagde han om Arkitekterne; »men de
siger det ikke,« og det var, som om han i Maaden, hvorpaa dette
blev sagt, vilde udtrykke en væsentlig Ros. Jeg har senere tit
maattet tænke paa disse kantede Ord. I det, som man ved, men
ikke siger, ligger vort bedste Liv. Naar man har sagt det, er
det ikke langt. fra, at man med det samme hår ødelagt det.
Naar der ikke er et inderste Liv i et Menneske, som han ikke taler
om, duer han egentlig ikke. Det er det, der skal bære ham, og,
hvor underligt det lyder, er det til syvende og sidst det, han virker
mest med; thi det kan ses paa ham; det skinner ud igennem ham,
gennem hans Handlinger, hans Blik, hans hele Væsen; ja, har han
en Dag vundet talrige Venner ved et Foredrag, kan det godt være,
at det ikke nær såa meget er ved det, han har sagt, som ved
det, han ikke har sagt. En af vore fineste Tænkere har ytret, at
han kunde have stort Udbytte af at tale med en gammel Husmand.
Jeg tænker, han stod og opdagede noget i den gamle, som denne
vidste, men ikke sagde, en og anden gammel Sandhed, som Men-
neskeheden er født med, men har glemt, eller maaske har talt saa
længe om, til den er bleven ødelagt. For dem, der have en til-
strækkelig fin Opfattelse, skal Træer og Stene være de allerfineste
Lærere, man kan udvælge sig:
Vi sprang ned til Fjorden, vi stirrede mod
Den askegraa Bauta, hvor gammel den stod;
Den stod der end ældre, så’e ingen Ting;
Men stensatte Hauger laa rundt i Ring.
(Bjørnson.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
