- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
71

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa en lille Æske med Lampevæger, der staar ved Siden af Nat-
lampen med fransk Udskrift: »Veilleuses 1. Qualité«. Snese Gange
har jeg, mens jeg stod og vaskede mig, læst påa den Æske uden
at tænke videre derved. Idag ved jeg ikke, hvorfor der ved Synet
af disse Bogstaver gennemfor mig et ubehageligt Stik, saa jeg øje-
blikkelig saa bort derfra. Mimosen kunde ikke taale det. Hvorfor
mon? Ja, det maa jo altsaa have forstyrret Aabenheden. Om det
nu var. fordi det var Fransk, at man derved mindedes om et Koket-
teri med det udenlandske, der har stærke Stænk af Reproduktion i
sig, eller det var, at det overhovedet var ubehageligt at læse. Det
kom mig for, at der i al Opfattelse laa en Lukning. Man kan ikke
henvende sig paa en Ting uden ligesom at lukke sig over den. Hen-
vendelsen bestaar jo netop i, at man kommer tilbage til Tingen igen,
altsaa i Andengangssynet. Dertil kommer, at ethvert Arbejde, selv
det mindste, kræver en vis Anspænding; men al Anspænding er

umulig uden Tillukning. Man kan ikke samle Spænding i cn
aaben Beholder. Under almindelige Forhold føler man det ikke,
fordi man jo altid har en Del Spænding oppe — nok til at læse

paa et Æskelaag; men her i denne Sovestemning, hvor alle Sluser
og Døre stode aabne, var der saa at sige slet ikke nogen Spænding.
Hor kunde man ikke engang læse, uden at man maatte »samle sig«
først. Jeg formoder, at det nærmest var det, der var saa ube-

hageligt.

63. Jeg har hørt Folk sige, at de ved at se paa det Liv, der
rørte sig rundt om i vore Dage, kunde blive grebne af en ejen-
dommelig Kvalme, at vor Tid var en Periode, i hvilken alle gode
Borgere maatte trække sig tilbage og holde sig hjemme. Hvorledes
det end maatte forholde sig hermed, saa er det sikkert, at der er
meget lidt Ligeløb i Tiden. Naar man har lagt en moderne Forfatter
fra sig og i Tilgift fulgt en eller anden Strid i Avisen, har været paa
Kafeen og hørt, hvorledes unge Levemænd kunne kalde paa en Opvarter,
eller i en Forsamling har haft Lejlighed til at beundre, hvorledes
vore fremragende Mænd paa Åandens Omraade kunne tale formfuldendt
med bred og klangfuld Stemme i Følelsen af deres Intelligens og Betyd-
ning, naar man har gaaet en Tur ned ad »Strøget«, har været til Protest-
møde eller til Middag hos Konsulens paa Landstedet, kort sagt, naar
man har faaet et Pust af den Duft, der staar over Samfundet, kan man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free