Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
fattig Mand, tynget af Livet, staa og se ubestemt ud for sig med et
Udtryk, som om han ikke ansaa det for Alvor at hæfte ved noget.
At der ved dette er Tale om meget forskellig Værdi, er indlysende.
Ejendommeligt er det med Hensyn hertil at iagttage en hos mange
Mennesker forekommende Undseelsesfølelse ved, at andre skulle se,
hvad der kan stemme dem til aaben Alvor, hvorledes Folk med
Omhu kunne dække over dette ømme Punkt, nogle ved at lade, som
om intet kunde stemme dem til Alvor, andre ved Anlæggelsen af
hin Restaurationsalvor, der saa rart dækker over, hvor Folk have
deres sande Liv, ved kun at vise Død udad imod Beskueren. Det
er øjensynligt, at man har en instinktmæssig Følelse af, at de for-
skellige Slags Alvor kunne betegne forskellig indre Værdi, og at man
kan blotte sig ved at vise, til hvilken Slags man hører. Det kan
man ogsaa. Man kan blotte sig til Skindet. Men Selvet burde
aldrig være anderledes, end at man kunde vise det frem for enhver.
Det kan den gamle Mand oven for gøre med Ære.
Selvstændighed er et Begreb, som der køres besynderlig
rundt med, og navnlig er den Maade, paa hvilken man ved dette
Begreb kan blande Aabenhed og Lukkethed sammen, næsten interes-
sant. I Reglen anses Selvstændighed for en Dyd, og selv om man,
naar Dyden gaar højt hos Næsten, undertiden nok kan blive lidt
betænkelig og komme Skriftens Ord i Hu om Selvfornægtelse og Yd-
myghed, såa finder man sig dog sjælden foranlediget til at foretage
nogen egentlig Adskillelse imellem forskellige Slags Selvstændighed, og
navnlig kunde det ikke falde En ind andet end at prise enhver
Form, nåår det gælder En selv. Selvstændighed, synes man, er det,
der giver En Personlighed. Naar man kan fortælle Folk, hvad »jeg«
altid siger, hvad der nu er »mit« Princip etc., har man Følelsen af
at være en selvstændig Personlighed. Et Menneske, siger man, skal
ikke lade sig trække rundt af andre, men skal forstaa selv at danne
sig en Mening: »Hellere lade sig flaa end krybe i andres Skind, om
det saa var den romerske Kejsers.»
Den Begrebsforvirring, som hersker paa dette Punkt, skyldes
paa let forstaaelig Maade igen Mangelen paa Skel imellem en aaben
og lukket Form, hvortil kommer det Uheld, at Ordet Personlighed,
som man påa ovennævnte Maade altid blander med Selvstændighed,
ikke er skarpt defineret i Sproget. Snart taler man om Personlig-
hed i en videre Forstand, hvorved den paa lignende Maade som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
