Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 8 9
Tit kan et ubevidst Tonefald, et Blik el. 1, være af større Indflydelse
end de længste Prædikener, berøre en Livsstræng i Mennesket, saa
han tændes og forfærdes over, hvad han er gaaet forbi og Dag efter
| Dag har tabt. |
| En lignende tvivlsom Yndest synes Kredsning og Personlig-
hed at nyde over for et Begreb som Kærlighed. Man har noget,
man kunde kalde at blive siddende i Kærlighed, naar Tilhængere af
en Sag knytte sig med saadan Varme til Ideer eller Personer, at de
| blive utilgængelige for al anden Følelse, Det vækker altid Væmmelse
| hos andre. Man føler, at Aabenheden er tabt, det, der netop skulde
| udgøre Fænomenets Hovedværdi.
| Eller Digtekunst. Bliver man ikke her altid ilde berørt, hver
Gang man mærker, Reproduktionen stikke sin Fod frem? Der er
| iblandt Digtere en Mængde, der ikke ere i Stand til at se paa en
| Solopgang, uden at den har passeret Snese Gange rundt i deres
fi Hjerne. De holde sig aldrig i Kurs. Man bliver vammel derved.
Å Andre reproducere Mennesker (udenlandske Ideer 0. 1.), atter andre
reproducere sig selv. Lige ilde smager det Folk overalt,
Ligesaa med Malerkunst. »Gjorte« Malerier ere noksom be-
i kendte. Det er Malerne selv — det vil sige de gode af dem — der
have opfundet Udtrykket.
i Og Skuespil. Hvor er en Skuespiller, der er ligeløbende i sit
i Spil, ikke uimodstaaelig (Rosenkilde)! De ringere reproducere; men
| Folk ynder dem ikke; man mærker »Hensigten« og forstemmes.
i Overalt hvor vi staa over for Fænomener, der ifølge deres
| Natur kræve Aabenhed, synes Personligheden egentlig slet ikke at
staa i høj Kurs hos Folk. Det gælder selv det enkelte Menneske-
É liv. Har et Menneske ved Fødsel eller Bedrifter vundet et vist Ry,
| saa at han betragtes af andre med Forventning (Aabenhed), maa han
i helst ses lidt paa Afstand. Kommer Folk ham såa nær, at de faa
| hans daglige Færd og Vaner at se og navnlig mærker, at han.ogsåa
er et Menneske, taber Glansen sig. Personligheden stikker Foden
frem. Tit kan navnlig sunde Naturmennesker faa en vammel Bismag
ved at komme Storhed paa altfor nært Hold. De skatte Jævnheden |
højere. Dog er det en Fejltagelse at tro, at de ikke ogsaa træfle
Personlighed i Jævnheden. De stille blot der ikke saa store Fordringer.
Ja, man behøver ikke at gaa længere end til det gamle Eksempel,
et naivt og barnligt Væsen hos en ung Pige. Er det virkelig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
