- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
86

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

at den skal lede vor Tanke til noget højere, eller at den skal gaa
til Storarmeen, eller hvad Udtryk Du vil bruge, er mig ganske lige-
gyldigt; den vil nok finde den Vej, den skal. Blot at den ikke gaar
i Selvdannelse og forbliver der og spildes. Det er ikke tilladt, Det
gør Dig til et Snyltedyr i Naturen, der suger Kraft ud af Naturen
til Dig selv. Bevægelsesmængden skal bestandig fremad (Fremfang).

Det er en af de Ting, man lærer, efterhaanden som man bliver
ældre. Efterhaanden som man kedes baade ved det ene og det
andet, fristes man mindre og mindre til at lade sin Bevægelsesmængde
gaa i Peder eller Povl. Efterhaanden som Folk faa det ene og andet
Fang huggede af, miste den ene og anden af de Venner, de havde Lyst
til at le med, og som deres Tanke stadig vendte tilbage til, lære de
at se mere lige ud. Saa kan det ske, at Du som gammel staar
uden for dit Hus og ser paa Aftenstjernen, naar den sidder stærkt
lysende paa denne ejendommelige, pragtfulde, mørkeblaa ligesom
fløjelsagtige Grund, der kan danne sig paa Overgangen imellem en
lyseblaa Aftenhimmel og den mørke Nathimmel. Det er, som Fæno-
menet talte til Dig om stærkt levende, men ikke nærværende Ting,
og Du staar længe og ser derpaa. Men Du har ikke i Sinde at sige
det til Nogen.

Dog maa alt dette selvfølgelig ikke forstaas saaledes, at den
enkelte skal beholde de Erfaringer, han gør, for sig selv. Et er at
kaste sin Bevægelsesmængde ud for alle Vinde og et andet, at enhver
er pligtig at aflevere alt, hvad han finder, paa en saadan Maade, at
det kan blive vejet og sigtet, at det, der duer deraf, kan komme
andre til Gode.

Paa sidstnævnte Maade ere Folk imidlertid alt andet end
meddelsomme. Her komme vi tilbage til vort Udgangspunkt. Her
er det, vi savne Levelæren, him omtalte Sparebøsse, hvori enhver
kunde kaste, hvad han fandt, og hvorved de unge kunde blive
skaanede for selv møjsommelig at maatte gøre alle deres Forfædres
Erfaringer om igen lige fra Grunden.

Lad os slutte med paany at bringe dette Punkt i Erindring og der-
til føje en lille Historie, der — greben lige ud af Hverdagslivet — kan
tjene til at belyse Lægfolks Tanker og Stemninger paa dette Omraade.

69. Jeg kom til at sidde i Kupé med en ældre Handelsrejsende,
og det kom paa Tale, at jeg var Lærer. »Ja, Kundskab er en god

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free