Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
lodier. Med hel Virtuositet sætter man Musik til Vognens Rum-
len, og det gaar fortræffelig. Tonerne føje sig til hinanden med
Lethed og Elegance, alt imens Fantasien henter Næring frå
Skyformerne og Vognrummelen. Holder Vognen et Ø jeblik
stille, er det ganske ubehageligt; det afbryder Stemningen. Vog-
nen maa kjøre, ellers kan man ikke; ja vil man ved Hjem-
komsten søge paa Instrument at gjenkalde sig nogen af de
smukke Ting, saa er der ikke Spor tilbage hverken af Melodier
eller af musikalsk Begavelse; Mulighedsværdien er forbi. Her
foreligger umiskjendelig en vegetativ Stemning, der påa en
pudsig Maade giver sin forhøjede Mulighedsværdi til Kjende i
Følelsesproødukt.
38. Beslægtet hermed er en Stemning af Udenforstaaenhed,
som man stundum kan opleve i stor Folkevrimmel. Den er en
Gang iagttagen særlig tydeligt ved en Grundlovsfest paa Ere-
mitagesletten. lagttageren var kommen derud ganske alene uden
Maal og Med, uden at have det ringeste paa Stedet at gjøre,
eftersom han savnede al politisk Interesse. Han gik og stod og
sad” uden at vide, hvad han egentlig skulde bestille. Tusender
af Hoveder bølgede omkring ham, raabende og demonstre-
rende. Alt var i et Liv og en Bevægelse, der stod i Modsætning
til hans egen Passivitet. Han fulgte med Sværmen, men folte
sig ligesom tilovers, eller rettere, han følte sig maaske slet ikke.
Just dette, at han slet ingen Rolle selv havde, men derimod
fulgte de andres Liv omkring, bevirkede, at han uvilkaarlig
ligesom selv blev borte. Jo længere det varede, desto mere
glemte han sin egen Tilværelse, Havde en bekjendt pludselig
slaaet ham paa Skulderen, vilde han have faret sammen og
ikke vidst, hvad han skulde sige: thi han var slet ikke belavet
paa Tilværelse. Han var kommen i en egen Ensomhedstilstand,
hvori han følte sig mere alene, end om Egnen havde været ud-
doet. Det var, som om han var kommen helt ud af Tiden, et Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
