- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
37

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

mærkes påa en lidt mere grovkornet Maade. Det er, som om
Støvet rystedes af én, som om man frigjordes fra Bund og
Vægge, hvis Fastklæben hindrer en frie Bevægelse. Nye
Situationer — saadanne, der virkelig ere at kalde helt nye,
— bringe Sjælen i, hvad Kemikeren kalder ,status nas-
cendif", den Tilstand, hvori Stofferne befinde sig i Frembrin-
gelsesøjeblikket. Ligesom Kemien lærer, at Stofferne i
denne Tilstand besidde særlig stor Tilbøje-
lighed tilatindgaanve Forbindelser, saaledes
er det ogsaa i Sjælen. Den ligesom svævende. fra noget gam-
melt befriede Tilstand indeholder forhøjede Chancer for nye

Tilstandes Paabegyndelse (Mulighedsværdi).

38. En Dag kom jeg alene i Skoven til en stor Mose, hvor
jeg ikke før havde været. Jeg havde længe gaaet utilfreds om-
kring og syntes, der var kjedeligt overalt. Her var der Hvile.
Græsset var nedtraadt. Smaåaa Graner stode i Rader, og mellem
hver to Rækker var der tiltrampet en lille Gangsti. Der maatte
vel færdes mange Mennesker. Gud véd hvem? Der stod en
Bænk paa en lille Forhøjning, hvorfra der var Udsigt over
Mosen. Hvad var dér vel at se? Nogle Smaabolger ude i et
Morads. Der stod et gammelt Pæleaag derude. Maaske der i
gammel Tid havde været en Bro. Nu var der ingen. Trækroner
kuplede sig i Baggrunden: en egen blod Brusen gik igjennem
dem ligesom fortællende, at det var længe siden, dette Sted
havde været i sin Glansperiode. Jeg satte mig paa en Tue og
vegeterede. Maaske kunde saadant et Sted have en eller anden
mærkelig Historie, Det kunde godt være. I hin Brusen i Træerne
syntes der at ligge en hel Fortælling med ejendommeligt Ud-
tryk og i saadan fredelig Tone uden Uro og Opspind. Man
befandt sig i en vis opslemmet (suspenderet) Tilstand. Det var,
som éns Atomdele vare i en mild sitrende Bevægelse, hvorved

de holdt sig svævende i deres Medium fri af hinanden, fri af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free