- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
94

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

for Opdagelsen af hyggelige dertil egnede Smaapartier. Han gik
omkring paa Spaséreture og tog ligesom Maal af alt, hvad han
saa”, for at udfinde, hvad der muligen kunde tage sig ud paa
Billedet; til sidst var dette Blik blevet ham til en saadan Vane,
at han næsten ikke kunde se paa noget uden med forretnings-
mæssig Bagtanke. En Dag forekom dette ham aldeles modhy-
deligt. Han havde ved at trænge frem i tætte Kratpartier en Mor-
genstund fundet en idvllisk lille Plet, der tiltalte ham forunder-
lig. Den laa dybt inde i Krattet, lunet af Graner og vogtet af
høje Nelder, syntes ubetraadt af Mennesker. Friskheden og Na-
turfreden derinde vare urørte, de nedhængende Grenes frie
Former og smukke Skygger, Græssenes stride Elegance, Insek-
ternes Summen i Solen og den friske Dug med sit silkeagtige
Overtræk over Bladene. sit blaalige Skjær i Skyggen og funk-
lende Draaber påa Spidsen af Græsstraaene. 1 Baggrunden lidt
oppe havde en vældig Korsedderkop forfærdiget sig et sjældent
Kunstværk af et Spind, der stjærneformig udgik til alle Sider,
ophængt i Grene ved lange Traade opad og nedad. Det hang
lige i Solen, Langs hen ad Traadene havde Duggen sat sig med
talrige smaa Vanddraaber, der spillede som Tusend Diamanter,
naar Grenene sagte bevægede sig. Derpaa maa Apparatet ind-
stilles, tænkte han. Det Spind egner sig just til Centrum i et
Billede. Apparatet blev hentet, og Manden fik Hovedet ind i dets
morke camera. Dér klinkede Krukker og Glas mod hverandre i
Lugt af Spiritus og Eddike, mens Dugdraaberne udenfor tin-
drede i Solen. Der var underlig nok noget ved dette, der gjorde
et ubehageligt Indtryk. Der var en Dissonans, der mishagede
ham ved hele denne Fotografering. Jo mere han bag efter
tænkte derpaa, desto mere var der noget deri, der forekom ham
modhydelig. Han mindedes et Tilfælde, han en Gang havde
oplevet med en smuk Melodi af Weyse, som han, efter at have
hort den, strax vilde skaffe sig Noder til og lære. hvorledes det

den Gang harmede ham, at man aldrig kunde nyde en Skjøn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free