Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
molivels mekaniske Snbjektivitet. Begge ere døde Virksomheder.
Ligesom der ikke ligger noget levende deri, at kunne anvende en
Del af sin Kraft paa Frigjørelsen af egne Kræfter. ligesom der over-
hovedet ikke er Liv i Naturens ,levende Kraft" (Arbejdsvirksom-
hed). saaledes er der heller ikke Liv i hvad Form, denne Virksom-
ked kan antage i Mennesket. Subjektiviteten er den mærkeligsie og
skjønneste Form af Arbejdsvirksomhed; men til Livsvirksomhederne
hører den ikke; Lokomotivet har ganske tilsvarende.
Forskjellen mellem Mennesket og Lokomotivet (det levende og
det dode) kommer først frem i Indskydelsesvirksomheden, (Pag.
117). Til denne Menneskets ypperste Virksomhed har Lokomotivet
intet tilsvarende. Ingen Maskine, den være nok saa fuldkommen,
kan faa Indskydelser. Hvad Hensigt, vi se i den, ligger i døde Baner,
hvad Bevægelse, den udfører, skriver sig fra døde Kræfter. Nye
Baner, nye Bevægelser kunne ikke opstaa saaledes som i det levende
Væsen. Sætte sig selv i Gang, standse sig selv eller tage nye Bestem-
melser, kan den døde Maskine ikke, og dertil vil det stedse være
umuligt at oplære eller indrette den. Her maa til alle Tider blive en
dyb Kløft mellem, hvad Maskinen og hvad det levende Væsen for-
maar.
Indskydelsesvirksomheden har ved Lokomotivet et iilsvarende i
Lokomotivforeren. Han er just paa Lokomotivet, hvad hin Virk-
somhed er i Mennesket. Fra ham komme de nye Rørelser (Indfal-
dene). Naar vor store Maskinpersonlighed midt i sin tilsyneladende
ustandselige, energiske Fremadstræben paa Foranledning af f. Ex.
et Stoppesignal piudselig forandrer Plan og faar en ny jærnfast
Vilje, den at ville staa stille, saa er det ham, der har rørt ved en
lille Ilane i dens indre Dele. Sligt Arbejde kan Maskinen ikke selv
udfore. Indskydelser maa komme fra Kræfter, der ere Maskinen helt
fremmede. Indskydelser maa gives den. Saaledes var det just, det
hed om Subjektiviteten i Mennesket; den kunde heller ikke indlede
nye Rørelser; Indskydelser maatte ogsaa her gives; men 1il Forskjel
fra Maskinen var det saa. at Mennesket indeholdt den givende Virk-
somhed i sig ved Siden af den subjektive. Tage vi Lokomotivføreren
med som integrerende Del af Lokomotivet. saa er Overensstemmel-
sen mellem Lokomotivet og Mennesket i enhver Henseende atter
fuldstændig. Saa har man begge Steder den samme Grundejendom-
melighed, at der er to Slags Virksomheder, der Iirgesom arbejde jævn-
sides, fremmede for hinanden i deres Udspring, men uadskillelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
