Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Er man i Begreb med at skjænke sig et Glas Vand paa Grund af,
at man føler Tørst. såa er der intel til Hinder for, al man kan faa en
Indskydelse. der bringer én til at lade være med at drikke; men
uden nye Indskydelser kan man lige saa lidt undlade at fuldføre sin
Hensigt, som Lokomotivet af egen Vilje kan standse midt i sin Fart.
Uden nye Indskydelser, ere alle de mange kombinerede Bevægelser,
lige fra det forste Skridt hen imod Karaflen indtil Glassets Hen-
sætning. ikke andet end forskjellige Omsætningsformer af den selv
samme Strom af Bevægelse, der løber igjennem Maskineriet. Det er
rén Maskinvirksomhed. der passer sig selv, indtil Maskinisten griber
ind. Man ser endog Folk gjøre sligt i Sovne. Tilvirkningen, Tilpas-
ningen af Maskindelene, saaledes at de kunne faa denne Evne til at
passe sig selv, sker møjsommeligt fra Barndommen af. Enhver af
éns Handlinger, endog en vis Del af éns Tænkning — kun ikke Ind-
skydelsesvirksomhed; man kan ikke direkle øve sig i at faa Indsky-
delser — beror paa Øvelse. Men hvor der er Øvelse. er der øgsaa
Mekanik.
Vi slutte Omtalen af Menneskets subjeklive Virksomhed (Hæm-
ningsvirksomheden, Pag. 120) med den Bemærkning, at hvis nær-
værende Theori om den er riglig. erhverve de mekaniske Natur-
kræfter sig derved ligesom et hélt Territorium, hvorpaa man i Reglen
slet ikke søger den. Det er en værdifuld Erobring. Selv om det
allervigligste og højeste stedse maa blive staaende som noget for
Iagttagelse og Studium utilgængeligt, er det af stor Betydning, at
Stod man igjen paa Eremitagesletten (Ex. 8) og horte paa de tusend-
tungede Raab, der fyldte saa lidt mod Himlen, vilde man tænke helt
anderledes derom. Man vilde ikke længere sige, at det lød, som Døden
var over dem; man vilde forstaa, ai det virkelig var selve Døden (Loko-
motivvirksomheden), der skreg i dem, eller i alt Fald i det væsentlige
den, eftersom der i hin aandlose politiske, søndagsfade Stemning næppe
kunde være Tale om synderligt Procentantal Liv. Man vilde vide, at det
egentlige Liv aldrig ytrer sig med Skrig, lige saa lidt som noget spirer
med Larm. Man vilde forstaa, hvorfor saa mange af disse Ansigier saa’
raa og plebejiske ud, at det skrev sig fra Doden, der var i dem, og ende-
lig, at det ikke var tilfældigt, naar det hele Fænomen fremkom her paa
Eremitagesletten fremfor ved saa mangen anden Folkefest, hvori man
havde deltaget uden sligt Syn paa Tingene. Det var just, fordi Doden
maatte føles dobbelt, hvor den kom til at staa lige over for en om det
uendelige, bestandige Liv vidnende glimrende Natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
