Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
sin praktiske Betydning og Nytte paa lignende Maade. som den tek-
niske Kemi anbefaler sig til Fabrikanten. Den maatte komme til
ligesom at tilhøre den enkelte paa samme Maade, som den prak-
tiske Videnskab tilhører Praktikeren. Det er almindelig anerkjendt,
at en praktisk Videnskab taber i Værdi, naar den skal drives som
theoretisk Stuelærdom, at den allerhelst bør dyrkes af en Praktiker.
Ret saaledes maatte det komme til at stille sig med denne Viden-
skab; den vilde egentlig slet ikke kunne dyrkes uden af Folket, fordi
det er den enkelte, der oplever og ser de Fænomener, hvorpaa den
skulde bygges. Talrige sjælelige Fænomener ere i den Grad knyttede
til det personlige, at de umulig kunne studeres uden af den Person,
der oplever dem, saaledes beskafne, at en udenforstaaende stuelærd
aldeles ingen Mening kan have derom, men maa spørge Iagttageren
paa lignende Maade, som den theoretiske tekniske Kemiker tit maa
lade sig belære af den ulærde Fabrikant. Jeg sætter som Exempel,
at en ung Student er kommen ud at ligge paa Landmaaling i Dyre-
haven og under sine maanedlange Maalinger og ensomme Sysler i
Skoven gjør en for ham mærkelig sjælelig Iagttagelse; han føler
noget gribe sig sjæleligt paa en uhyggelig underminerende og dog
alligevel sælsom behagelig Maade; han føler en Indvirkning saa
stærk og betydningsfuld, at han tror at være nødt til at tage Hen-
syn dertil i sin hele Fremtidsbestemmelse. Han maa og vil begribe
Sammenhængen. Hvem skal han nu sporge? Ingen kan i Grunden
sige ham noget. Ingen kan jo se hans Følelser end sige forklare
dem. Spørger han Lægen, vil han maaske sigte ham for at have en
slet Fordøjelse og give ham Pulver, og hvad skal Filosofen sige?
Han har aldrig været paa Landmaaling, og selv om han havde været
der, var det jo slet ikke sagt, at hans Natur havde ladet ham opleve
de samme Fornemmelser. Af saadanne Exempler kunde man frem-
drage mangfoldige. Hvor mange Fænomener ligge ikke saa dybt i
Sjælen, at Iagttageren ikke en Gang kan skildre dem for andre (lige
saa lidt som et Barn kan sige, hvad det har sét) end sige, at uden
fra kommende plumpe Hænder skulde kunne naa’ dem, Mange For-
hold af sjælelig abnorm Beskaffenhed (Sindslidelser) har Viden-
skabsmanden indtil de seneste Deeennier domt om paa den plumpe-
ste Maade, fordi han ikke havde Begreb om den syges indre Følelser
og Forhold, fordi han intet vidste om de uendelig fine, beskadigede
Traade i det inderste Sjæleliv. Det er sagt, at enhver Videnskabs-
mand burde være sin egen Videnskabs Filosof, fordi han bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
