Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
aandelige Liv. som trues med Opløsning og Forsumpning? Hvorfor
har man ikke Læreanstalter for den dannede Ungdom i Lighed med
Bøndernes Folkehojskøoler, Skoler, hvor den unge kunde have et
sjæleligt Tilflugtsted, hvor han i Løbet af nøgle Halvaar maaske ved
Siden af sine andre Studeringer kunde faa Vejledning i Naturviden-
skab, Fysiologi, Psychiatri og fremfor alt i sjælelig Økonomi, for
saa vidt som man har den? Ingen ung, — der ikke netop skal være
Læge —. oplæres i vore Dage en Gang om Indretningen af sin egen
lljærne. Ingen Student har i Skolen modtaget saa meget som det
sarteste Begreb om fysiologiske Forhold af den mest alméne Inter-
esse end sige, at han skulde vide Besked med Mentalfysiologi eller
økonomiske Regler for fornuftig sjælelig Livsførelse. Slig Uddan-
nelse måa den unge selv skaffe sig, i Fald han har Lyst og tilfældig
er i Stand dertil. Dén fordrer Samfundet ikke som Bevis paa Dan-
nelse. Fornuftigt indrettede Læreanstalter af nævnte Art vilde kunne
komme iil at staa som Fæstninger mod Tidens aandelige Løsagtig-
hed, mod den misforstaaede Naturkundskab og mod den gode gamle
Befangenhed, kort sagt mod Subjektiviteten i alle dens med Tiden
kun vexlende Former, den ene mere modbydelig end den anden. Åt
Universitetet ikke kan tjene som saadan- folkelig Anstalt. er vel ind-
lysende. — Meget kunde der gjøres, naar man blot havde Vilje;
men i dens Sted raader enertisk Ligegyldighed. uden at nogen saa
meget som tænker paa den i Grunden herskende aandelige Elendig-
hed. specielt blandt Ungdommen. Den, der selv er ung, har Ret til
at have Mening derom. Man ser den ene efter den anden af sine
bedste Kammerater, til hvem man saa’ op, og af hvem man med
rette ventede ualmindelige Ting, gaa omkring som aandelige Inva-
lider og Krøblinge for Livstid. Er det nødvendigt, at det skal være
saa? Véd man slet intet Raad at meddele imod sligt? Jo! Man véd
meget. Sandheden tør siges at være den, at man intet gjør for at
meddele, hvad man véd.
»Ja,” siger en Indvender, ,,det er ait sammen meget godt; men
man glemmer den egentlige, sande Aarsag; det er Ungdommens egen
Fordærvelse". Det er som om Slægter kunde fødes til at være for-
dærvede paa lignende Maade, som man i gamle Dage troede, at visse
Bevægelser i Følge deres Natur vare krumlinede. Mon det ikke altid
er Alderdommens Skyld, naar Ungdomwen er fordærvet? Læg Mærke
til. at det stedse er de bedste blandt Ungdommen. der strande haar-
dest. Den ringere Part arter sig bedst og kommer uskadt igjennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
