Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
duelt ved sig. Det er, som de i hyggeligt Lune nysgjerrigt kigede
ind ad Ruderne for at se, hvad Bibliothekaren, der saa flittigt
traver omkring der inde, tager sig for med alle de Boger, han
sætter omkring paa Hylderne. Enkelte Blade hænge ludende
ned over Gaden og se paa Skyggerne nede paa Brostenene og
op ad Muren. Naar de spile Fligene ud fra hinanden, gjøre
Skyggerne ligesaa, naar en enkelt rører sig som et Æseløre,
eller den hele Gren svejer sagte frem og tilbage, ses tilsvarende
Virkninger nede paa Gaden. Der er noget saa grundørkesløst
ved det hele Liv, og dog er det, som om der gik en frisk Luft-
ning igjennem det, som om disse dovne Blade vare bekjendte
med Indgangene til de store Værdier. Uvilkaarlig fremkommer
en vis indre Smaasnakken ved Betragtning af et saadant Syn:
»De maa være meget smaa, de Indgange, — Naalestik, der
ikke ere til at forcere for Mennesker. — Hyggeligt er det for
Resten at se Døren til Lykken, selv om man ikke kan komme
igjennem den. — Maaske der er dem, der kunne . Maaske
Spurvene kunne; — der sidde tre”, — Ejendommeligt s el v-
existerende>) er det hele. Ses en Etatsraad eller en Jagt-
junker paa Fliserne, kan man slet ikke i en Hast faa ham ind-
ordnet i Systemet. Det er, som man ikke strax vidste, hvor
han hørte hen. — ,,Hvad er det for en Karl?” — Det er, som
om saadanne Mennesker kom som Repræsentanter for et frem-
med, ganske ejendommeligt Folkefærd. Men snart besinder
man sig, at det er at vende Sagen paa Hovedet. I Virkelig-
heden er det Bladverdenen, der her er noget for sig, er i Be-
siddelse af en særegen Existensform i Forhold til sine Om-
x) Vi minde om, at Ordet ,,Selv" kan tages i to hinanden aldeles
modsatte Betydninger (Forselv og Indreselv St. U. Pag. 111). Naar vi her
og i det følgende tale om Selvexistens som noget heldigt, menes ved
.»Selv" selvfølgelig ,,objektivt Selv" (Indreselvet). Træets Selvexistens er
altsaa vidt forskjellig fra den Selvexistens, hvorpaa man nærmest vilde
komme til at tænke, hvis Talen havde været om den i det følgende
nævnte Jagtjunker. Dog, da Talen her kun er om Gjenstande, vil Mis-
forstaaelse ikke kunne være mulig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
