- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
189

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189

sig for højere Enheder. En saadan højere Lov kommer meget
let, formedelst sin almindelige Art, Gl at staa saa langt fra de

"aktåa, den skal forklare, at det almindelige Menneske ikke

kan udføre Springet, og at Loven — den være sig nok såa
rigtig og pyntelig — saaledes i Virkeligheden kommer til at

mangle al praktisk Betydning for det ulærde Menneske. Mang-
foldige fortræffelige Forklaringer kunne ved saaledes at tvin-
ges ind i fabrikerede Rammer aldeles ødelægges og beroves
deres egentlig tilfredsstillende Tilspidsning. Intet er saa aande-
lig livsfarligt som at fjærne sig et eneste Skridt fra Erfaring.
og intet saa dræbende for det egentlige Mulighedsliv i Tanken
som System. Erfaring har givet Lovene som to, ikke som én.
Lad det være nok til at bestemme, at de i det folgende maa
blive staaende som en Tvillingforbindelse, der indtil videre

savner en Generalnævner.

Selvexistensloven er egentlig praktisk tall en meget gammel
Bekjendt. Enhver véd særdeles godt, at Selvexistens har noget
virkningsforhojende ved sig. Man siger det blot ikke lige frem.

24. Da jeg en Dag hos en jævn Borgermand beundrede et
Kobberstik, han havde hængende paa Væggen i sin Stue, sva-
rede han, at han nu ikke brød sig videre om det, fordi det var
blevet såa almindeligt, at hveranden ejede det. Paa lignende
Maade ser man atter og atter Personer, om hvem man ikke
skulde tro, at de kjendte Loven, alligevel lægge en Bestræbelse
eller Selvexistens og Selvegenhed for Dagen, som om de godt
vidste, at det flatterede det hele sjælelige Fysiognomi.

25. Mangen Gang kunde man have tænkt sig Loven, naar
man gik forbi et Hus, hvori Ungdom og Liv var inden Dore,
naar man i Gangen saå Studenterhuer og unge Pigers Hatte
mellem Ringspil og Fjerbolte, eller naar man horte Latter og
Kølleslag fra Haven, eller saa" de unge Minervas Sonner ved

alskens snurrige Foretagender; tit forekom det én tomt at gaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free