- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
192

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192

over aabne Pladser, hvor Maanen saa’s i Forhold til en storre
Himmelflade. Her kom navnlig dette talende, men melankolske
Udtryk, som om den sad deroppe og græd over det hele. Hvor-
dan kunde det være?

Her kan vor selvfabrikerede Forklaring aabenbart aldeles
ikke holde Stik. Her ses det jo tydeligt, at Modsætning til det
allermest negative godt kan fremkalde Effekt, uden at det ne-
gative behøver at opsluge Effekten, Virkningen fremtræder jo
endog paa en til Modsætningens Størrelse svarende glimrende
Maade.

Ved nærmere Betragtning forer denne Erfaring os tillige
ind paa en bedre Forstaaelse af det hele Spørgsmaal. Dette, at
Virkningen under visse Omstændigheder kunde fremkomme,
under andre kunde udeblive, tyder paa, at der maa være B e-
tingelser forSkjonhedsdannelsen, som vi have
overset, Derpaa kunde vel ogsaa Erfaringen med hine Kirke-
træer pege hen. Hvad kan det nu være for Betingelser? Hvor-
ledes kunde det være, at Virkningen ikke var størst, hvor Mod-
sætningen var storst, den Gang Maanen saa’s imellem de orien-
talske Lamper? Modsætningen var her saa enorm, at den næ-

sten blev spottende, og dog sank Virkningen. — Lad os se.

Analyserer man nøje sin Stemning fra hint Øjeblik, var det
egentlig, som om man ikke ret kunde opfatte Maanen i den
Situation. Den sad som en sær Lysmasse, man ikke kunde
faa indordnet i det omgivende Hele, ret som den Gang, man
ikke kunde finde Plads til Jagtjunkeren ved Holbergs-Træet.
De orientalske Lamper fattede man klart, men Maanen saa”
man paa med en Årt forvildet Blik, som om man ikke forstod
dens Forhold til det ovrige. Her kommer aabenbart en Betin-
gelse frem. Det er ikke nok, at Modsætning skal være til Stede;
man skal kunne opfatte den, for den kan fremkalde nogen

Forestilling om Selvexistens. Det er i Grunden ganske rimeligt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free