Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
dant Træ. Det kan være, som om de morkegrønne Grene plud-
selig levende mindede én om Lyd af Graner der ude i Skoven,
hvor Stubben nu staar tom mellem frisk afhuggede Træ-
splinter, mens Fodspor i Sneen og en enkelt tabt Halmvisk
vise den Vej, Folkene gik. Det kan være, som noget sjælelig
stærkt hurtig løb forbi. Hvor kom det fra? Ude i Skoven vilde
man vist intet finde. I den snurrende Kakkelovnsild laa det vel
endnu mindre. Skyldtes det Lys, Kage og glade Ansigter? Nej,
saa maatte det være blevet ved. Sikkerlig var det intet af Ste-
derne. Det kom fra en Art kemisk Forbindelse, der et Øjeblik
dannede sig i Sjælen af de modsatte sjælelige Stoffer.
32. Uden for et Hus, hvor en gammel Kone laa syg, hørte
jeg de sidste Uger af hendes Levetid jævnlig en Lirekasse, der
kom og spillede i Gaarden. Den kunde en Melodi af ,,den stum-
me i Portici". Pibende og hæse løde Tonerne op imod Vin-
duerne, hvor den lidende Stakkel laa og talte Timerne, der al-
drig syntes at ville faa Ende. Naar man stod ved sit Arbejde,
gled Indtrykket forbi, uden at man videre lagde Mærke dertil,
men for den, hvis eneste Adspredelse det var at ligge og lytte
til de tilfældige Lyde, maatte disse slæbende, ensformige Toner
vist ligesom afbilde en forunderlig Langvarighed. Hvor maatte
det vist være drojt at lide, Det var, som om denne Musik først
bragte én til at forstaa det, som om man derigjennem fik et
Glimt af den syges Forestillingskreds: hvad kunde det nytte
hende at ønske Melodien færdig? Naar den var til Ende og alt
blev stille, var der dog kun Lidelse. Hun kunde lige saa gjærne
taalmodig følge Tonerne i alle deres Løb og Triller. Men hvor
var det et underligt Tidsfordriv og det hele et gribende Livs-
billede. Stundum lagde man uvilkaarlig Tegnepennen fra sig
og lyttede; det var, som om denne Elendighedens Musik havde
noget ved sig, man ikke turde lade gaa upaaagtet forbi. Nogen
Tid senere kom jeg en klar stille Frostvejrsmorgen ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
