- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
218

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

218

efter at have genfundet sine Lemmer i al Ro kan vende sig om imod
Tilskuerne.

tt. Det selvsamme Forhold ville vi se gentage sig ved alle
stærkt optagende Begivenheder. I Slagets Tummel og under store
Farer er Selvet altid suspenderet. Der er ligesom ingen Tid til Be-
vidsthed. Man veed aldrig rigtig, hvordan det gik til; man , tænker
forst over det" bagefter. Det er som Bevidsthedsdannelse var en
særegen Tankevirksomhed, der maatte lægges til Side, saa længe
Udførselen maatte gaa i lige Løb (strakt).

12. En lille Dreng var i overlegen Kaadhed klavret højere op
i en Gren, end han egentlig havde Mod til. Da han skulde tilbage,
slog Overlegenheden ikke til; han saa betænkelig ud. Især var der
et Sted, hvor alle hans Evner øjensynlig maatte udfoldes, og hvor
hans Ansigt antog et forbloffet, næsten dumt Udtryk. Det var, som
om hele det aandelige Overskud var gaaet ned i Lemmerne. Efter-
haanden som han kom længere ned, vendte Sikkerhed og Selvbe-
vidsthed lidt efter lidt tilbage, først hørte man et ganske svagt vib-
rende Aa-haah! og siden, da Foden naaede den sikre Kløft, et
lydeligt Hurrah! Det var saa tydeligt, at Personlighedsudfoldelsen
var betinget af hint aandelige Overskud. Ligesom et saadant Over-
skud eller Lager af levende Kraft nødvendig maa tildele En Evne til
at gribe ind i Begivenhedernes Gang, giver det En ogsaa Selvfølelse
(Personlighedsfølelse, Bevidsthed). Naar Ligeløbet begynder, gaar
det altsammen.

13. Det kan tit være komisk at lægge Mærke til, hvorledes
Selvfølelse kan formindskes ved pludselig Udførsel, hvorledes en
opblæst Person kan svinde ind, naar der stilles Krav til ham, han
udsættes for uventet Fare el. 1. Det er, som om Udførselen borttog
det Overskud af levende Kraft, han brugte til Personlighedsudfol-
delsen.

14. Undertiden kan man have en Følelse af, at det personlig-
hedsdannende Overskud af levende Kraft var en kunstig Opstilling,
der kunde slaas om med et rask Slag. Jeg tænker paa et Styrtebad.
Bevægelsesmængden fra Indtrykket kommer her saa hovedkulds
ind i En, at man ikke formaar at dirigere den paa fornøden Maade.
Man taber Styret, det nye tager det gamle med i Farten, og det hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free