Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2920
medens alt andet er værdigt til Ringeagt. Slig kærlighed giver nok
af Bevidsthed (Hovmod, Selvtilfredshed). Omvendt kunne vi have
de mest aabne Former. hvori Selvet saa at sige slet ikke eksisterer
f. Eks. den, en Moder har over for sit Barn. naar hun, rede til at
bringe ethvert Offer, gaar imod Fare. uden at det noget Øjeblik
falder hende ind at tænke paa sig selv. Det er Ligeløb med Tilbage-
træden af Selvet.
Noget lignende gælder
18. Religion. Den har sine lukkede Former med Mangel påa
Forstaaelse. Intolerance. Selvbevidsthed og Selvtilfredshed. Men
hvor virkelig Aabenhed findes. gaar Strømmen paa sin egen Maade
den lige Vej med en Nedlæggelse af Selvet. der ikke findes andet-
steds.
19. Naturen har altid en aabnende Indflydelse paa Sindet,
stemmer En til Ligeløb. Den store hvælvede Himmel, denne Uende-
lighed af Aabenhed til alle Sider lader Strømmen fare lige ud uden
mindste Reserve. Sammen med dette ejendommelige Ligeløb ville vi
altid finde ringe Selvdannelse. Der er faa Steder, hvor man føler
sig saa lille som i Naturen. Naturen optager ,,0s". Selvet bliver
borte.
Et Par Naturskildringer af Turgenjéæw kan tjene til Oplysning:
»Intetsteds saa man en hvidmalet Kirke eller en blomstrende
Mark — overalt stod Træ ved Træ, overalt steg takkede Toppe op
i Luften, og ovenover svævede der en fin sørgmodig Taage, som
evigt tilslører denne Skovregion. Store hvide Skyer droge stille forbi
højt oppe i Luften. Synet af Skovregionen erindrer om Havet; den
samme jomfruelige Urkraft breder sig vildt og vældigt for den be-
tragtendes Øje. Skoven er blot mere ensformig, mere melankolsk.
især er der over Fyrreskoven et bestandigt eet og det samme og en
næsten lydløs Stilhed. Havet truer og smigrer, det antager alle Far-
ver, taler i alle Stemmer. Over den uforanderlige, mørke Naaleskov
er der enten en vranten Tavshed, eller der lyder dumpe Hyl, og
Synet af den gør Bevidstheden om vor egen Intethed mere levende.
mere uimodsiaaelig, Mennesket — dette Døgnvæsen, født igaar og
dømt 1il allerede at dø imorgen — har svært ved at udholde den
evige Isis” Blik, der koldt og deltagelsesløst er rettet paa ham: det
er ikke blot Ungdommens dristige Haab og højtflyvende Drømme,
der blive ydmygede og udslukkes i ham ved Elementærmagternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
