Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
det konkrete til alle Sider, spille en stor Rolle i den sjælelige
Verden. Lad os se nogle Eksempler:
,
21. Naar man staar ved sit Vindue og ser påu Saeens. stille
Bevægelse igennem Luften forbi Genbohusets rode Mur nedad imod
Jorden, stadig cet og det samme i hypnotisk Ensformighed, stundom
en lille snirklende Bevægelse, som om nogle Fnug vilde prøve paa
al gaa tilbage, saa igen det samme; naar man ser denne Ro og Stil-
hed, fores man ud af Tiden. Det kan være, at Tanken glider hen
i en bred Betragtning af store Tidsafsnit, som man synes tegner sig
i dette, Tider, der ligesom fare forbi og skrive sig i Luften — man
ved snart ikke ret, om det er gamle, der gik, eller nye, der skulle
komme — eller det kan være, at Snefaldet gennem Buskenes Grene
forbi mørke Stammer fører Tanken ud i Naturen til de store Årealer
derude paa Sletten med Skov og nøgen Vildhed; men aller hyppigst
vil det dog vel være saaledes, alt man tænker paa slet ingen Ting.
Det er, som om Tankerne, trætte af at vende sig imod noget, drev
med Snellokkene under deres Leg i Luften, hvilede sig i Intetheden.
og der følte sig som hjemme. Man staar og ser ud, som om man
opmærksomt betragtede noget langt ude — og egentlig er der ikke
den bitterste Tanke i Ens Hoved. Det er vanskeligt at begribe, hvad
man staar der efter; men vender man sig om og gaar hen til År-
bejdsbordet, saa er der noget, der støder En tilbage, og uvilkaarlig
kommer man atter hen til Vinduet. Det er, som om man saa noget
i denne Intethed, ja underlig nok saa overordentlig meget.
22. Med Intetfanget ved Snevejr har jeg altid tænkt mig, det
hang saaledes sammen, at disse Sværme af hvide Bier. der opfylde
Luften, flytte Tanken bort fra Genstandene ud i Luften, hvor Intet
er. Lige saa kan det være med Lyd, f. Eks. Lyden af en Klokke.
Jeg mindes en Aften, den lille Klokke ringede ud af Frederiksberg
Have: Ding, ding. ding. Jeg var gnaven til Sinds, melankolsk over
Mangelen paa Frihed, gik og tænkte paa, hvor trælsom dog Vejen
er her hjemme for Enhver, der vil frem med lidt Nyt, hvorledes han
i all er henvist til at hjælpe sig selv, ja tvungen af Forholdene tit
ligefrem ikke kan faa Lov til at arbejde. Jeg brod mig ikke mere
noget om det hele og gik hen ad Vejen uden Vilje, uden Ønsker.
Havde jeg bedt den lille Klokke om at ringe? Men den blev ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
