Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klask ned paa Jorden i Uobetal, andre krusede sig lidt i Kanterne,
buede Midten op eller stak Stilken i Vejret, ret søm om de endnu
ikke vare faldne til Leje paa det nve Sted. de vare komne, Engang
saa del ud, som om ef Blad hurtigt faldt ned af Træet; men det var
ikke Tilfældet: det var en vaad Spurv, der (løj ned og satte sig i
Gruset. Gud ved, hvad den vilde der, og lidt elter fløj den da ogsaa
igen. Siden kom der nok en og tø: saa kom der et Vindstod. der
vendte alle de vaade Grene i Vejret. En enkelt Gang kunde der
komme en Lysning i Skyerne op over Tagryggen. som man kunde
tænke sig. at det vilde klare op til godt Vejr; men saa tabte det sig
igen i det graa. Sommeren er forbi; der er intet mere at vente, del
staar skrevet påa alt. Men alligevel staar man og finder Fred i det
Hele. Man tænker ikke — hvorfor skulde man tænke? Man er ikke
opfyldt af Vilje — hvad skulde man ville? Man ser paa Intet, er
opfyldt af Intet, og Intetheden opfylder rundt om den hele Natur,
har skrevet sit Mærke paa Buske og Træer, hvorhen Øjet vender
sig. ja paa Tiden selv, som den ligger i Luften. Saa kan det falde
EnhndsfHvsor’det’i Grunden er rart!" Alt dette Noget" fik man
forlængst nok af: men saa falder Tanken igen hen i Intet. Uden at
tænke over det trækker man sin Cigaretmaskine op af Lommen,
vender det blanke Laag. hvorfra Lyset spredes i det fri. presser To-
bakken og ser med langsomt Velbehag Cigaretten komme frem.
Rager i Lommen og finder et gammelt, brændt Trærør, siden i en
anden en Æske Svovlstikker. Hvad har det Hast med? Intet, intet!
Den blaalige Røg staar sælsomt i den rene, vaskede Efteraarsluft,
stiger op imod et Par strittende Elmegrene, som om den vilde danne
en Kontrast imod det vaade og raa i Naturen, men opgiver Forsøget
og falder hen i Intet. Der er noget udjævnende og formildende ved
Efteraaret midt i dets Barskhed, en sælsom Fred i Oplosningen.
Hvad er der i Grunden at være nedtrykt over i saadant Vejr? Intet,
slet intet. Hvad gør det, om det ene og det andet, ja saa meget i
Tilværelsen saa tit paavirker En til modbydelig Kvalme. Naturen vil
viske det altsammen ud paa samme Maade som dette her. Aflagte
Klæder, der falde til Jorden ligesom disse Blade. Men ligesom ved
Træet bliver Stammen tilbage med Kraft til næste Sommer. Fred og
Renhed bliver der. hvergang ,,Noget" gaar. Derfor skal det altsam-
men gaa. Ah! hvor det er en ren Luft at aande i den Efteraarsluft.
Hvor underligt kommer det En for, at alt naas i Intetheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
