Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
Intetfanget spiller, som det vil ses, altid paa den Streng at
forlade, at lægge det nærværende fra sig. Slundom er det med
en mere eller mindre tydelig udpræget Følelse af Anstrængelse.
Saaledes i følgende Eksempel:
27. Jeg havde været til Bal, og en rask Dansemelodi klang
for mine Øren, da jeg gik min Morgentur. Pludselig mindedes jeg
Tante Lenes fornærmede Mine i Anledning af den unge Student, der
blev lidt for kaad, og den stikne Frues bidende Bemærkninger. Pyh!
Jeg har aldrig været nogen passioneret Ynder af Bal; men naar der
kommer slige Stænk af ,,Alvor" deri, faar jeg en Fornemmelse, som
om jeg var reden af en Mare. Hvor græsselig fattigt bliver ikke det
hele, naar det ikke kan tages som Leg. Man kan ikke tænke sig,
at Selskabelighed af den eller lignende Art kan betragtes for andet
end Spog. Ved at mærke Alvor bliver man ganske forbavset. Der
er vel i Virkeligheden næppe noget, der saaledes udpeger aandeligt
Lavmaal, som dette at tage for Alvor, hvad der burde være Leg.
Dette her var ligefrem pinligt at tænke paa i den friske Morgen-
stund: det var, som om der var bleven siddende noget udenpaa En.
Og alt imens vedblev denne afskyelige Melodi at klinge for Ørene
som en Haanilatter. Man havde jo været med. Bare blot den Me-
lodi vilde gaa væk! Men det er utroligt, hvor paahængende Toner
kunde være. Det drillede mig, saa det ordenilig smertede, dette
Di .. di .. de rit .. dit, indtil jeg tilsidst blev saa forbitret, at
jeg i Tankerne med en voldsom Kraftanstrængelse slængte det hele
fra mig, Selskabstone, Dansemelodi, Alvoren og det hele ud i Him-
melrummet: ,,Hvad har jeg med Eders Livssyn at gøre? Skal gaa
og plages her med Eders .... Drik selv Eders Mikstur!”" Ah, hvor
det lettede! Livet lysnede ligesom paany. Dansemelodien var borte,
Tante Lene blæst væk. Hvor kunde det jo i Virkeligheden ogsaa
være mig ligegyldigt! Jeg havde jo ikke det mindste med alt dette
Stads at gøre, nærede ingen Agtelse derfor og var kun af Nødven-
dighed kommen med deri. Dog aldrig saa snart var jeg gaaet et
lille Stykke Vej, for det igen lød: Di .. di .. de rit dit. Men denne
Gang maatte jeg næsten le; thi saa yndig en Musik har jeg da
aldrig hørt: det var, som om den loftede En i dansende Jubel fra
Jorden. I det ene Øjeblik satte man let og fint en Taaspids lige paa
Næsen af Tante Lene. i det andet pirouetterede man foran Musike-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
