Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
komme frem, naar noget griber En, en Stemning, som kan holde sig
længe. Denne Stemning blev kombineret med en anden: Jeg kom
for sildig et Sted, fik Ubehageligheder og blev ked af Livet paa den
Maade, man kan blive det ved mindre Fataliteter. Det gav en
underlig sammenrodet Sjælstilstand. Man gad ikke tænke mere paa
hin Skildring, og dog gjorde den sig ubevidst gældende midt under
det hele. En underlig Overgang syntes at være i alt. Det var ved
Teatertid. Folk stormede ind og smækkede med Dørene. De. skulde
se ,,Don Juan". Mørket begyndte at falde paa med sin blaagraa
Overgangstone i Belysningen. Jeg kom forbi en Bod, hvor der
solgtes Mel, Gryn og Lampeglas — det var sært med de Lampe-
glas, dog det sælger vel forresten alle Urtekræmmere. Egentlig var
jeg underlig langt fra det, jeg tænkte paa, lagde først ret Mærke
til, hvor jeg var, da jeg naaede Frue Plads og saa Kirken afbilde
sig som en høj mork Masse paa den endnu svagt lysende Himmel
i Vest. Der var kommen flere Stjerner frem. En stor én blev ved
at folge med, alt som jeg skraaede over imod Universitetet hen
over Tagryggen paa Kirken, som om den styrede lige paa Taarnet.
Jeg blev staaende et Øjeblik, inden jeg gik ind. En dejlig Aften!
det var, som om en fin Sitring opfyldte Luften. Man kunde der-
oppe lige skimte ti Minutter over Syv paa Uret; men det var ikke
ved Lygtelyset. Det var tydeligt, at Taarnet omme paa den Side,
saa højt oppe, endnu fangede en Rest af Dagslyset i Vest, mens
det forneden udelukkende var Lygterne, som regerede. Besynder-
ligt! Hvor pegede dette fine Skær ud fra Jorden ligesom Turgén-
jews Skildring. Der kan være Øjeblikke, hvori et Menneske føler
sig som en Plante over for omværende Indflydelser. Planten ser
ikke Solen, der varier, eller Skyen, der regner, men den mærker
noget onikring sig, der gor den godt, drejer sine Blomster og aabner
sig derimod.
Der kunde anføres en Mængde Eksempler af denne Årt,
Eksempler, i hvilke vør naturlige Følelse giver øs ligesøm en
Ånelse om noget omkring os, hvøri vi leve øg slaa vore Rødder;
men jeg vil med Førsæt ikke komme ind derpaa, dels fordi
slige Tilfælde ifølge deres Natur altid maa staa uklare øg der-
for angribelige, dels førdi jeg aldeles ikke behøver dem før den
følgende Udvikling. Hvad jeg behøver, er kun dette, at ethvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
