- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
246

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

finde noget mærkeligt deri. Det vilde, synes man, være mærke-
ligt, om det vår anderledes, om vi i en Natur, der ellers udgør en
sammenhængende Kæde, hvori ethvert Led tjener det hele,
skulde gaa omkring og kun tjene os selv. Enhver Celle maa
produeere og yde. Hvorfor skulde vi ikke gøre det samme?
Vi se, hvorledes vore egne Celler ved deres Virksomhed op-
bygge os. Hvor rimeligt, at vi selv maa tjene.

Men ved nærmere Eftersyn fører denne objektive Udførsel
til Konsekvenser, der kunne give vor Tanke nok at bestille.

Lad os rigtig klare os, hvad det egentlig vil sige. Naar Du
i hint Eksempel med Taarnet (Eks. 28) staar og ser paa Aften-
stemningen, såa skal der gaa en levende Kraft ud i Rummet,
som ikke vender tilbage. Du lægger et lille Myreæg derude.
Hvor det bliver af, og om Du skal se det mere, ved Du ikke;
men foreløbig giver Du Afkald derpaa. Besynderligt! Uvilkaar-
lig udbryder man: ,,Det kan jeg ikke tro.” Man glemmer, at her
ikke er Tale om at tro eller ikk tro; men om hvorvidt et Bevis
er rigtig eller ikke.

Og naar vi færdes ude i den ,, frie” Natur og lægge Mærke til,
hvorledes det ikke saa meget er det, vi høre og se, der optager
os, men noget uden for Tingene staaende, ikke såa meget de
grønne Træer og det blaa Hav, ja ikke engang de hvide Skyer,
som noget ubekendt ud over det hele liggende, hvorimod Sjæ-
len aabner sig, og hvorpaa den udfører sit fulde Arbejde, hvor-
ledes man har en Følelse af ligesom at vejres hen i Rummet, og
der netop ligger en egen Henrykkelse ved denne Ubegræns-
ning, saa skulde vi her staa lige foran det, hvortil Leverancen
ydes, og hvortil alle tidligere Slægters levende Kraft er gaaet.
Kan det være rigtigt?

Ja, Konsekvenserne kunne gore os ganske betænkelige. Vi
tro, at vi ere noget for os selv og gaa omkring her, uden at no-
gen kan se, hvad vi tænke og føle. Det behøver da slet ikke at

være Tilfældet. Se vi hen til, hvorledes den Udførsel af Ar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free