- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
313

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

313

egenllig ikke for et underligt Sted, et underligt Fænomen med alt
det derinde. Tanken lurer, Et Øjeblik kan det være, som man
syntes, man fik Øje påa noget såa uhyre, noget såa mægtigt, som
om man ikke kunde begribe, at Folk ikke kastede sig næsegrus imod
Jorden i Bøn og Faste over for en saa vældig Bevægelse, Men i
næste Sekund er det igen borte: såa mærker man igen ingenting
andet, end at enhver passer sin Gerning. Man faar ikke fat i noget.
Ingen Oplysning, intet Udsagn at spore. Og dog bliver der maaske
sagt mere, end vi tro. Hvorfor paatrykker det hele En en saa ejen-
dommelig Stemning, berorer En paa en saa ejendommelig Maade?
Den underlige Fred. der er saadan et Sted! Noget stedforladende,
noget, der bringer En til lettere at falde i Tanker dér end andre
Steder. Hel underlig lyder Lirekassemusik fra Naboejendommene
ned over alle disse Stene. Mon der alligevel ikke bliver sagt mere,
end vi opfatte, at det paa en Maade gaar os ligesom Spurven, der
løb for let hen over Fænomenerne. Maaske vi ubevidst hore en hel
Mængde, som vi ganske vist ikke ere i Stand til at klare os, men
som dog formaar at sætte sit Spor i denne Stemning. Maaske
Naturen daglig fortæller os den hele Natursammenhæng saa klart og
dejligt; men vi forstaa det ikke. Kun nu og da opfatte vi en
Enkelthed og blive da underligt grebne; men beholde alligevel ingen-
ting. Kun en Ting begriber man, og det er, at det ikke kan nytte
at kvidre som Spurven, hvis man vil tænke paa at fange noget.
Man maa være stille som en Mus og lytte. Lære at faa fat i det
ubevidste. Skulde det. dog ikke være muligt at opdage noget tilsidst
i alt dette mærkelige.

8. Naturen er fuld af Varme og Oprindelighed. Det er
Grundbetingelser, der ikke i noget Tilfælde maa mangle. Uden dem
er der ingen Produktionsevne i Jordbunden (Mulighedsværdi), uden
dem bliver Tankelivet ikke levende (Ørsted, Grundtvig”). Det er
Egenskaber, Læseren maa skaffe; kan han ikke det, maa han
støbes om.

Der maa spilles for ham for at faa ham tilbage til den Fortid,
hvorfra Kulturen har bjergtaget ham. Men det gør Naturen hver
Dag. Naturen er i visse Maader en stor Musik, et stort Digt. Det
Livsindhold, der tiltaler os i det gode Digt, har Digteren, der altid

=) .han har aldrig levet, som klog paa det er btevet, han først ej
havde kær".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free