- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
334

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

ivrig Samtale, til den gamle fine Mand. der er standset over for en
anden Fornemhed og med en vis værdig Skæmten tillader sig en
let og spøgefuld Berøring af dennes Arm. ..S’ikken et Par Akser!”
Kommer Du ind paa et offentligt Kontor. ser Du den ene Akse gaa
omkring længere end den anden, saa Du næsten maa ængstes over
Din egen Ubetydelighed. og sker det, at Du faar Lejlighed til at høre
et Foredrag eller en Tale, maa Du næsten forhbavses over den Ud-
vikling, Menneskeheden er naaet til, naar klangfulde Ord, udtalte
med lærd Væsen og udviklet Bevidsthed, opfylde Luften. Det var
ved en Eksamination, at det især var komisk at iagttage Forskellen
i Akselængde hos Eksaminator. naar han med skrækindjagende

Alvor, Værdighed og bred Betoning af Ordene — ..Gud, hvor det
Kræ akser sig!" — stillede sine Spørgsmaal til den af Angst og For-

bloffelse prægede Eksaminand, der havde stukket Aksen ind saa
meget. som det er et Menneske muligt. Mærkeligst af alt er det dog
al se, hvorledes Folk ikke engang formaa at lægge Akserne ned,
naar de stilles over for virkelig Alvor. Naar Præsten paa Hojtids-
dagen taler med en Myndighed. der gør Tilhørerne ganske smaa,
tror han. at han har lagt Aksen ned; men alle Tilhørerne kunne se
den. og naar Overlægen gør sin Stuegang med overlegent skæm-
iende Bemærkninger til de siakkels af Elendighed afaksede Pati-
enter, eller de unge Læger tale om Overholdelsen af deres Konsu!-
tationstid som noget. hvorfor de fornemmelig have Tanke, er det
tydeligt, at de ikke engang mægte at lægge Aksen fra sig, naar den
ræddelige Alvor er lige omkring dem. Mangen en Gang tror Folk,
at de nu endelig have faaet den udryddet, og saa træffes den pludse-
lig af enorm Størreise i en Krog, man slet ikke havde tænkt påa
at undersøge. Sommetider kommer der Fremskridtmænd, der med
fint kritisk Blik formaa at udpege alle de gamles aksede Steder, og
som ville have hele denne gamle Slendrian af Vejen. Hvor lyder det
godt, og hvor knytter Folk ikke en Tid Forhaabninger til dem! Men
lur dem. De have selv deres Akser, meget længere, kæmpestore
Akser. Storheden har kun skiftet Plads, og mangen Gang kommer
den blot hen paa Steder, hvor den netop slet ikke maa være. Ja,
pas paa Dig selv. naar Du rigtig mener at have faaet Aksen pillet
ud, om Du maaske ikke netop er stor af Din Lidenhed og uden at
mærke det har en vældig Akse paa dette Punkt. Naar man veed,
hvorledes Menneskeheden nu i Åartusinder har gennemskuet denne
Sikkerhed, hvorledes man har faaet den serveret i alle Skikkelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free