- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
336

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

Mine betaler Kelneren Drikkepenge, tror han fuldt og fast paa Fæ-
nomenet Hr. Jensen. Han har ingen Forestilling om, at det, han
der stoler paa, som retter ham i Vejret og giver ham Rankhed og
Form. kun er en åAkse, der i næste Øjeblik kan falde sammen, et
tomt Rum. Det er af væsentlig økonomisk Betydning, at man klarer
dette Forhold, fordi man ellers bedrager sig selv. Det gaar ikke an
at overse, at en stor Mængde Mennesker saa at sige kun ere til i
deres Løb, saaledes at de, hvis Farten standsede, vilde være færdige
med det samme. Man maa lære at forstaa dette, hvorfor de have en
saadan Hast, hvorfor der er saa lidt Fred og Hvile i dem. Det er
deres Eksistens om at gøre. Saa snart Kredsningen sagtner, er der
ingenting. Hyp, halloh, folg med! Jo hurtigere Rotation, desto storre
Mand. Taber Du Farten et Øjeblik, saa synker Du. Bedst studeres
Aksningen hos en vis Klasse Mennesker. der, imponerede af Sam-
fundslivet, gerne ville være med i Akseriet, men ikke rigtig kunne
komme afsted med at gore Figur — deres Anlæg gaar ikke i den
Retning. Det er Mennesker, der ikke evne at være Naturen saa
meget imod, som deres Hu egentlig stod til. Et underligt Kuld, hvis
højeste Ambition mangen Gang, naar det gaar lavt, bliver staaende
blot ved det, ikke at være forknytte over for deres Modpart. Tjil-
sidst gaa de ud; saa er der ingenting, ikke engang Mindet om dem.

Men Aksningen har ogsaa en anden svag Side; det er dens Man-
gel paa Evne til at bevare Friskhed, en naturlig Følge af Strøommens
Venden tilbage i sig selv, uden at Afløb finder Sted. Hvor Afløb
mangler, er Forsumpning uundgaaelig. Opdæmme vi et Vandløb, vil
det ses. hvorledes der straks danner sig en lille Sø, hvori Vandet
en Tid lang løber rundt — Vandet er i Bevægelse og maa forisætte
Bevægelsen; det kan ikke komme frem, saa lober det rundt. Der
have vi Kredsningen. Men har denne varet lidt, vil der indfinde sig
en Stigning, der eventuelt vil kunne hindre yderligere Tilløb, og såa-
ledes vil Forholdet i hvert Fald altid blive i Mennesket. Hvor der
ikke sker Forbrug, vil Udviklingen aftage. Der sendes ikke Bud
efter mere levende Kraft. end der er Brug for, altsaa i Tilfælde af
slig Stilstand ikke efter mere, end der behøves til Vedligeholdelse
af Kredsstrømmen, og det er ikke meget. Saa sagtner Løbet. Og jo
svagere Strømmen bliver, desto mere er man udelukket fra at bryde
nye Løb. desto mere sidder man fast i Kredsning med ringe Pro-
duktion. Saa have vi Forsumpningen. Den bliver en uundgaaelig
Følge af en i længere Tid fortsat Kredsning. Se paa et gammelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free