Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Faldet. Manden ænser det ikke, og Bladene bliver liggende paa Jor-
den efter ham. Men paa en Gang kan det være, som om Du skulde
mindes noget, som om Du fornam en Glød indvendig, der kunde
bringe Dig til at udbryde: ,,Hvad er det dog, jeg glimtvis sporer her
i Tilværelsen, som ganske løber fra mig?”
Efterhaanden som man bliver ældre, faar man sjældnere slige
Fornemmelser. Den ene Dag gaar som den anden, og tit kommer
man til det Resultat, at det ene kan være lige saa godt som det
andet. Men har Du endnu Ungdommens Friskhed i Sindet. vil Du
kende disse Blink.
28. Der er noget ved den her omhandlede Selveksistens, der
ikke blot træder frem i det enkelte Menneskeliv, men ligesom fort-
sættende sig forbi dette gaar igennem den hele Natur og tegner sig
gennem Historien. Jeg var forleden Aften oppe paa Koldinghus Slots-
bakke, kom kørende der forbi ved Solnedgang og besluttede at staa
af og vente lil næste Tog for at se den gamle Ruin. Der kan være
noget i et saadant Indtryk, der ligefrem kan slaa. Ved Synet af de
høje Tinder, der staa forladte af den Tid, de havde med at gøre,
ligesom raabende efter den, er det, som man kom til at sitre i Sjæ-
len, som om noget i En sagde: ,,Gud forbarme sig over os”, Intet-
heden af Mennesket bliver saa anskuelig, at man ængstes, næsten
kryber sammen, ret som man frygtede for, at et ubekendt noget
skulde falde over En, hin Magt, som er falden over alt dette. Saa
satte jeg mig tilsidst paa et Hjørne af Bakken og saa ud paa Træ-
formerne. Var det ikke, som om en af dem lignede Erik Emun eller
saadan en gammel Fyr, saa sært og sort den rynkede Brynet. Nede i
Slotsgaarden var der nok Marked. Man horte Musik af nogle græsse-
lige Horn, engang imellem Slag paa en stor Tromme; det var vist fra
en Karrusel. En enlig Stjerne formaaede netop at gøre sig gældende
paa den endnu lyse Himmel. Underlig at tænke sig, at der endnu
var en Deltager i Tilværelsen fra den Tid. Den var jo akkurat den
samme, har siddet dér akkurat, som den sidder idag. Var det ikke,
som om Musikken talte derom? Det eneste tilbageblevne levende,
der har været med; thi den maa vel regnes for levende; den kan
dog blinke. En mærkelig Musik, de har haft den Gang! Den har Rid-
dere og Jomfruer traadt Dansen til, mens Kongen af Danmark stod
under Hvælvingerne, jeg saa derinde. Jeg havde faaet en Cigar op
og sad og saa paa, hvorledes Røgen trak væk i Smaaskyer i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
