Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
stille Aftenluft. Det var efter haanden blevet mørkere, flere og flere
Stjerner var komne frem, ct helt Mylder, hele Mælkevejen fuld af
blinkende Diamanter, det var, som om de vare vældede levende
frem. Var det ikke, som de talte i Munden påa hverandre. De kunde
jo alle fortælle. Den dejlige, lille Jomfru Anna, hun stod netop der
paa Hjørnet af Volden, mens Musikken klang påa sin gammeldags
Vis. Det er i Aar 612 Aar siden, hun forsvandt fra Jordens Over-
flade; men endnu kan man i gode Kikkerter paa de noget fjernere
liggende Stjerner se hende staa der lyslevende i sin friske Ungdom;
thi det Lys, som dengang udgik fra Jorden, naar forst dertil i dette
Øjeblik. Hertug Erik gaar hen imod hende: men man kan ikke hore.
hvad han siger. De gamle, revnede Mure belystes svagt af Blussene
fra Markedspladsen og gave Genlyd til de skrattende Karruselhorn.
Det var, som om Lyden spredtes ud i Himmelrummet, ud hvor Tid
og Rum gik sammen. Gennem en gammel Vinduesaabning kigede
Arcturus klart og roligt. Gennem to andre, der laa lige for hinanden.
kunde man se Stjerner tværs igennem Slottet. Men ligefrem mægtig
var Pragten i Mælkevejen. Aldrig mindes jeg at have set en Himmel
saa levende.
Man vil lægge Mærke til det ejendommelig selvstændige
Liv, der gaar igennem alle disse Blink, en Selvgyldighed eller
Selveksistens, der bliver ved at være bagved alle tildækkende
Indflydelser, brydende igennem snart her og snart der. Det
maa ogsaa kaldes en Stand: det er ogsaa noget, der kan staa
alene: men det er en Stand. der er vidt forskellig fra Sær-
standen.
Lad os kalde denne altid tilstedeværende, men særlig i sine
Glimt karakteristiske Selvgyldighed, der ligger i selve Ud-
øvelsen, i det strakte Ligelob, for Alstanden, Navnet taget
efter den brede, ligesom universelle Karakter, Aabenheden
altid maa medføre, hvor den findes. Af Hensyn til dens mod
Omgivelserne i mindre Grad rettede Karakter kunne vi ogsaa
kalde den for Indrestanden>). Undertiden have vi af
+) En bekendt, jydsk Præst har brugt Benævnelsen ,Inderste-
manden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
