- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
346

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

friske Spire, som man er rejst ud for at opsøge, spindes ind, saa at
dens Udbredelse i Sindet bliver ganske umulig. En tænker paa Fro
kosten paa ,,Konstantiaf", en anden paa Fru Jensen, der gaar der-
henne med sin Søster, en tredje paa Villalejlighed, som man gerne
skulde se paa med det samme; men der er det ved alle disse Bi-
tanker, at de ere Tilbagevendinger til kendte Ting, kedsommelige
Ting, der fylde Sindet med Kredsning. Man er led og ked deraf;
men man kan nu engang ikke komme fra dem. Hvem bryder sig om
at faa Tanken ledet til Konstantia? Det Sted kan man jo udenad.
Hvad skal den derhen for? Og ligesaa ringe Interesse har man
maaske for Fru Jensen. Men alligevel vilde det ikke kunne nytte
at sige: ..Saa lad dog Fru Jensen gaa"; thi man kan aldeles ikke
lade Fru Jensen gaa. Du, Caroline! Vi maa da ogsaa snart op at
gøre en Visit hos de Mennesker. Hvor det er en Plage!" Tilsidst
kommer man hjem fra en ,, dejlig" Tur med Botaåniserkassen fuld af
Ånemoner, men uden i en vis Forstand at have set en eneste af dem.
Man kan før Intter Bitanker ikke aabne Sindet for noget. Tit har jeg
oplevet det samme. naar f. Eks. smuk Sang er kommet mig for Øre
i Frederiksberg Have. Man har ikke Tid og Lejlighed til at fæste
Opmærksomheden enkelt paa saadan et Indtryk. Man er opfyldt af
de hundrede Kredslob, der altsammen maa passes. Man synes ikke,
man kan glemme et eneste af dem. Og dog ere de alle grundkedelige
Tilbagevendinger til Ting, man er mæt og træt åf.

Tit har Folk helt glemt, hvordan det er kun at tænke paa een
eneste Ting. Man bliver en Morgen Kl. 4—5 purret ud af et Hotel,
veed i Grunden ikke rigtig, hvor man er, gaar omkring og tumler
imellem mange Genstande i Mørke og Kulde og befinder sig tilsidst,
uvist hvordan det er gaaet til, siddende ved et aabentstaaende Om-
nibusvindue paa Vej til Jernbanen. Blikket er falden paa en enlig
Stjerne. Det kunde ikke falde En ind at se bort fra den; thi man
søger ingen Ting andre Steder. Man kan lige saa gerne se paa den
som paa noget andet, og saa bliver man ved at se. Kun ser man
ikke, som man plejer, efter, om det er Svanen, Lyren, eller hvad
det er for en. Paa den Tid af Døgnet er Himmelen vendt paa Ho-
vedet, og det kunde ikke falde En ind at søge at faa Rede paa den.
»Vega — Lyren — ÅAah, lad mig være fri!” Alt bekendt forekommer
En saa ulideligt. Men hvor kan saadan en lille bitte Ting se dejlig
ud, idet Tanken koncentrerer sig paa et Synsfeldt, der ikke er større

end en Nøddeskal. Og lader den øvrige Verden være.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free