- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
355

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

355

en Villa, begriber han, hvorledes Livet kræver af ham, at han i et
Nu skal kunne gennemlobe alle de Baner, der nu knytte sig til saa-
dan en Genstand, om Grosserer N,. og P. etc. etc. Ifan kan ikke
staa og fortabe sig 1 Bøolgernes Leg, såa er han en Drømmer; han
kan ikke i storøjet Glæde staa og se paa den smukke Verden som
paa et Billede, saa er han en tåabelig Barnenatur, der ikke er skik-
ket til at leve med og reagere. og hin kan heller ikke staa og falde
hen i sme egne Tanker, såå er han cen distrait Person, der vil komme
til at spille en latterlig Rolle. Det bliver ham ikke tilladt saaledes at
lade Bevægelsen flyde ud. Der skal holdes sammen paa den, lukkes
i for den (Lukkethed, Samling. Fatning). og den skal med Kraft
kunne reflekteres igennem de om en saadan Genstand bekendte
Baner, såa energisk, at der kan dannes en Særstand imod udenfra
kommende Paavirkninger, helst som et lille bitte haardt Nøgle, at
føle paa vindtørt og ufrugtbart, men ikke til at irænge til Side, ikke
til at løse af nogen Magt. Saa først er han ,,en Mand", en Særselvig-
hed. en særformet Skikkelse. Og efterhaanden som han ser disse
Forhold idelig og idelig gentage sig paa det ene og paa det andet
Omraade, forekommer den hele Tilværelse ham som bygget op af
disse smaa Nødder, som ingen kan knække, Indkapslinger af den
levende Kraft, der kun synes at kunne løsnes ved Doden, haarde og
golde som Sten. Og han bliver kold om Iljertet og gruer.

Men saa kan han til andre Tider mærke et pludseligt Ophør af
noget. Naar det en Dag træffer sig, at han ved at se paa Solskinnet.
Foraaret og de smaa hvide, trækkende Skyer ligesom faar en Følelse
af at have genfundet noget gammelt, sm Herkomst og sig selv og
med en Art Forfærdelse kommer til at gøre sig det Spørgsmaal:
»Hvor er det dog, jeg er kommen hen?”, saa forstaar han, at der
er en anden Levevis end den. han var i Færd med at tro var den
eneste, saa begriber han. hvad det vil sige ikke at vende tilbage til
det bestandig foregaaende, hvad det vil sige engang imellem at lægge
»Tilknytningsmanden" fra sig. Saa ser han Alselvigheden afbildet.
Tit kan han da faa en Følelse af, at noget er gaaet fra ham; tit kan
det komme ham for, at det er en farlig Leg med denne Tilbageven-
dings- og Tilknytningsfærdighed. at man kan miste sig selv derved i
en dybere Forstand. at man kan sælge sig selv til Tilværelsen paa
en ussel Maade.

Det er disse Ting, Forholdene ikke ville tillade mig at være med
til at indove, skont jeg saa gerne vilde. Der er ikke Tid. Til sligt
Årbejde har Samfundet ikke Raad til at give os Stunder,

23%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free