Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
igen", Naar den unge Fyr kommer til Universitetet, såa traver han
trøstig rundt i Fædrenes Baner og bliver Genganger og Banemand
ligesom alle de andre. Det er just hans Glæde at kønne blive som
de andre. Saa tager han Parti, om han skal gaa i Studenterforeningen
eller i ,,Samfundet”, såa terper han, hvad den og den Professor lærer
ham, noget, Professoren igen har lært af en anden Professor, saa
proppes og stoppes han i Torhed. medens Selvliv og aandelig Varme
sygne hen i en Krog. Endelig drager han ud i Verden som en vel-
studeret. veludviklet Banemand, det vi sige, en Mand, der har lært
mang? Baner og har lært at bruge dem. Ak! Han er i mere end
cen Forstand Banemand for Aandslivet. Det er det andet Stadium;
men saa kommer der gerne siden et tredje. Det er, naar han kommer
ud i Embede, naar han ikke længere finder saa stærk Anvendelse
for sin Klogt og kommer til at leve med Naturmennesker og Naturen
i dens Skønhed og Herlighed. Saa er det tit, at han imellem Høns
og Ænder igen aabner sig og kommer tilbage til Barndommens Syns-
punkter. Saa kommer igen denne imod Legemet retiede Aabenhed.
Thi imod Legemet bliver det jo — især hvis det er et godt Embede.
Ganske vist trænger Legemet ikke nu som i Barndommen: men saa
lægger man Kapital op af levende Kraft. saa lægger man sig Mave
til. En elskelig rar Mand med et aabent Sind for alle, en Mand, der
kan vederkvæge sine Omgivelser ved sit hyggelige, fredelige Aands-
liv. og i hvis Hus jeg har tilbragt mangen en uforglemmelig Time
ved en L’hombre i al Tarvelighed. Det er egentlig Menneskehzdens
Blomster disse ældre Internanter. Thi ganske vist er de jo nok dem.
der ville rynke paa Næsen ad deres aandelige Stagnation; men det er
Tidens lukkede Kritici, Gengangerne, og de ere meget værre. Nej,
maa jeg be" om Velærværdigheden, naar Valget skal være: der er dog
AÅabenhed, selv om den gaar i Kødet.
Men saa kan der iblandt alt dette undertiden være en Side af
Menneskeheden endnu. Engang imellem kan det ske, at en og anden
kan blive greben af en vis Betænkelighed: ,,Det kan dog umuligt
være Meningen, åt det skal gaa saadan.” Hvad det hele i Grunden
er? I Reglen beroliges man hurtig. finder nogle gamle dertil ind-
rettede Baner, som man giver sig til at galoppere rundt i som Cirkus-
hesten. Men undertiden kan der være dem. der endda ikke ere til-
fredse, som ikke synes, at der er Sandhed i den Færd. og som stille
for sig selv lede efter Sandhed hver paa sin Maade. Hvad disse
Mennesker naa til, faar man aldrig at vide; thi de sige ingenting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
