Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
lagte Vej for vor Udførelse af levende Kraft Gl en os ubekendt Om-
verden — den Ydelse af Afgift til noget usynligt om os, hvori det
aandelige Liv nu engang bestaar.
Det er navnlig ved at hænge os i det faste, at vi komme bort
Ira Intetfangene (Eks. 37. sidste Linje). Tit ere Følk ganede saa
fuldstændig i Bund. at de slet ikke længere vide, hvad Aandsliv vil
sige. al de begynde ikke at tro paa, al der er andet til end de Knok-
ler, de se før sig. De have glemt Intetfangene og vendt sig ensidigt
imod det faste (konkreie).
Se vi tilbage paa disse forskellige Forekomsttilfælde af eks-
tern Udførsel, ved legemligt Arbejde (Høstmanden), i Friheds-
fænomenet og ved Intetfangene, vil man lægge Mærke til, hvor-
ledes vi alle Steder træffe paa et fælles Grundpræg: Følelsen
af en foran os liggende Uendelighed, som vi ligesom bearbejde.
Følelsen af, at en Udvigning finder Sted i det ubegrænsede. Det
træder navnlig paa en lærerig Maade frem ved Høstarbejdet.
Man kunde et Øjeblik synes, at Høstarbejde ikke har noget
med Uendelighed åt gøre: den levende Kraft kommer jo ikke
længere end til Mandens Fod, hvor Straaene blive liggende i
en ganske ringe, endelig Afstand; men det er en kortsynet Be-
tragtning. Saasnart den levende Kraft er ude af Manden paa
en saadan Maade, at den aldrig kommer tilbage, foreligger der
en Afvigelse til den uendelige Omverden, uanset hvor den le-
vende Kraft siden til de forskellige Tidspunkter midlertidig
maatte tage Ophold. Der er ved legemligt Arbejde et direkte
Forhold til Uendeligheden, og det er det, Arbejderen har en
bestemt Følelse af: det er, som om noget i ham fik ubetinget
Afløb, som om han paa en definitiv Maade sagde Farvel dertil,
som om hans Arm sendte noget ud i et Gab, der kunde sluge
alt, uden selv at blive federe. Og man tager neppe Fejl ved at
sige, at det netop er deri, at Rigdommen ved legemligt Arbejde
ligger, det forunderlig friske og tillokkende, der kan være ved
legemlig Syssel, det, der stiller den i en såa skarp Modsætining
til Interneringen med sin Lummerhed og Kredsningen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
