Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
gaaende Tilknytningspunkter forekom det mig næsten som trold-
agtigt. Rørte Billedet sig? Ja — nej — huh! Der var som noget for-
koglende i Indtrykket, noget, man ikke ret kunde sætte paa Plads,
som man kan det med det daglige Livs simple og jevne Indtryk.
Uden for løb en Aa i henrivende Legen og Pjasken hen under Buske
og udhængende Grene. Naar den førte ud paa dybt Vand, krusede
Overfladen sig i allehaande Tegninger af opvældende Vand fra Dyb-
den. Kom den ind imellem Stene, brusede Vandet ned i smaa Vand-
fald. Ud over Markerne saa man et Par Muldhøje; men der var
ingen Ting ved dem, ikke engang saa meget som en Sti, der kunde
tyde paa, at nogen betraadte dem. Altid laa de der og rugede og
rugede, trykkende Sindet paa sælsom Maade. At de ikke en eneste
Gang kunde se anderledes ud! Eller man hørte en Lærke stige til
Vejrs eller et klagende Vibeskrig. Der var noget ved det hele, der
sagde Trold, og som hængte ved Sindet. Kender Du det, naar Luften
er tyk af Grøde i den frodige Sommertid, naar blomstrende Tjørne-
buske staa i overvældende Pragt med en Regn af hvide Blade om
sig og bedøvende Blomsterstov. Der kan være noget i slig overvæl-
dende Skønhed og Frodighed, der lægger sig tykt og tungt over Sin-
det, som om der var et Stænk af Lidenskab i det. Pyh! Saa kan
det til andre Tider være, som om Naturen var langt renere: Naar
Vinden blæser koldt hen over nikkende visne Græsstaa, som den
bøjer helt ned, ret som om de ikke kunde tænke paa at gøre Mod-
stand (Turgénjew). Og dog kan der alligevel være noget af den sam-
me Naturlidenskab, det samme Fangenskab i Billedet. Det synes uad-
skilleligt fra det at staa over for Naturen som den nydende og op-
tagende (raa Natur). Det gaar først hort, idet man staar som den
forarbejdende og beherskende (Fortætning). Se Tillæg %).
Og en sær ufri Begyndelse er det; thi denne Klistren til
Tingene gør En bunden (Limpinde, Befangenhed), sætter En i
et vist Afhængighedsforhold til Tingene (Tingsafhængighed).
Man kan ikke ,frif sig. Der er i den ovenheskrevne Tingsved-
hængning noget, at man ligesom fortsætter sig ud i Tingene
og gaar op i dem, bliver slugt af dem. Det er Blanding paa en
egen intim Maade (Amalgamering), som om man blev til eet
med Tingene, sad i Tingene og blev skabt af Tingene (Produkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
