Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
hed ligger det tydeligt: ,,Hvorfor spørger Du om det? Det veed
Du jo godt".
Erf. Ved nærmere Eftersyn er det ogsaa tydeligt nok en Kund-
skab, der alle Dage har siddet Menneskeheden i Kødet. Noget, man
altid har vidst.
Derfor var det, vore Fædre bestandig opdrog os til objektiv
Virksomhed (Opgave i Livet, nyttige Borgere) og samtidig gennem
Tugt og Revselse lærte os at kende Overvindelse (Fortætning). Det
var Naturfortætning, der skulde frembringes. De vidste det godt;
men de sagde det ikke. Man skal ikke snakke for meget om den
Slags Ting.
Og var det ikke ogsaa det, vore Modre vidste, naar de talte til
os om det sande og det gode og gennem selvtilsidesættende
»Given sig selv" ofrede sig for os. Var dette Selvoffer ikke paa een
Gang Ligeloøb og Fortæining? Var deres Utrættelighed andet end det
reneste Ligelob (gennemloben Vej, uselvtilbageholden ,,sandf Ud-
forsel)? Og var Hjertet og Offeret andet end det, vi her kalde For-
lætning (Varme og Slip)? Det er ikke til at se Forskel. Det var
Naturfortætning, de praktiserede fra forst til sidst maaske ikke saa
meget i deres Tale søm ved deres Liv.
Og er det ikke det samme, alle de forskellige hojere Reli-
gioner lære, naar de advare os imod Subjektivitet ved at lære os
om Selvtilsidesættelse. Selvfornægtelse, Ydmyghed etc. og paa sam-
me Tid lægge Vægt paa Fortætning ved at tale on Kærlighed og
Offer (Varme og Slip). og lære os Bønnen, som af alle Virksomheder
er den. hvorved et Menneske bedst samler sig til Fortætning, naar
Tilværelsen har splittet Sindet i flagrende Tyndhed. Der ser man
igen Naturfortætningen opfattet af Menneskeheden som Tilværelsens
Formaal.
Og er denne Naturfortætning endelig ikke noget. der hver Dag
siger sig selv igennem vor instinktmæssige indre Følelse. Er der ikke
noget i den Hjertevarme, Tingsforladen og Selvforglemmelse, hvori
Fortætnigen bestaar, der stemmer med noget allerbageste i vort
Sind? Er der ikke en instinktmæssig Følelse, der vil føre os tilbage
tlenlevende Oprindelighed, hvori vor forste Natur (Lige-
løb) sammen med det venlige, gode rare og det verdensforladende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
