- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
529

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

929

tagelse og Ikke-Deltagelse i Naturudviklingsarbejdet. Det kan nok
et Øjeblik synes, som om den ikke brød sig om, til bvad Side de
gik, naar den lader sin Søl gaa op over baade det ene og det andet;
men følg den et Øjeblik, saa skal Du se, hvor den gør Forskel.
Naturen er et stort Forsøgslaboratorium, hvor der gøres baade hel-
dige Forsøg og mislykkede Forsøg. De paabegyndes alle med samme
Omhu, nyde samme Vilkaar, ere Genstand for samme Moderkærlig-
hed; men de Objekter, der ikke ville vokse ret, luges i Virkelig-
heden snart op og kastes bort, fuldstændig skaanselsløst. Den lfare,
der er for kortbenet til at lobe tilstrækkelig raskt, bliver indhentet
af Ræven og ædt. Den Kombattant, der har brækket sit ene Lem,
maa se, om den kan værge sig med det andet. Ellers bliver han
dræbt. Der er ikke engang Spørgsmaal om, hvorvidt Skaden er kom-
men forskyldt eller uforskyldt. Kun om, hvorvidt Individet læn-
gere er tjenligt i Naturhusholdningen eller ikke. Der er kun Beret-
tigelse for, hvad der kan. Hvad der ikke iængere kan fremme Natur-
udviklingen, vil man se prisgivet til Udslettelse og Indhentelse af
Forfølgere paa en Maade, der for Menneskeojne synes rædselsfuld
haard. Regeringsformen i Naturen er fuldstændig spartansk. Hvad
der kan bruges, bliver fremmet, hvad der ikke kan bruges. slaas ned
paa en Maade, der bringer det til at løbe koldt ned ad Ryggen paa
os, naar vi se Hogen æde en stakkels Fugl el. desl. Det kan som i
Glimt fare forbi En, hvordan det maa være, naar Subjektet under
en frygtelig Situation ganske maa opgives. Saaledes gaar det tidlig
eller sent altid Subjektiviteten i et Menneske. Den er et Standsnings-
fænomen (Stagnation), der kan staa en Tid, men altid ender med at
blive indhentet af den i Bevægelse værende Natur. Undgaar det
ikke. Man maatte egentlig hellere straks opgive den og melde sig
ind hos Naturen.

Alting skal kunne. Kan det ikke paa den ene Maade, saa maa
det paa den anden. Det er ikke til at misforstaa dette: ,,Kan Du
eller kan Du ikke?" alt imens Folgerne hænger En over Hovedet.
Et mere utvetydigt ,skal" kan man ikke forlange.

Men samtidig med denne Naturens Skaanselsloshed i Fordringen
om Skabningens Deltagelse i Naturudviklingsarbejdet strommer den
over af Hjertevarme og Godhed, saa længe det gælder om at ud-
styre Individet paa allerbedste Maade og hjælpe alt, hvad der endnu
har mindste Mulighed i sig. Den kan vise en ligefrem genial Op-

findsomhed med at hjælpe. Det er den samme Blanding af Streng-
34

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free