- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
539

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

339

af det. Nu kan der stindom komme Stemninger, som om man vilde
langt: længere tilbage, som om man havde fundet noget, der var me

get, meget ældre og meget, meget bedre end Minderne, Man gør sig

ingen Tanke om, hvad det er det er slet ikke, Fordi man tænker
påa at efterforske noget men man føler sig mere og mere i For-

hold til noget andet end Tingene; de forekomme En saa platte, tit
såa elendige. Naar Blikket et Øjeblik falder over paa Jensens Hus
med de gule Trækgardiner. kan det være, som om man hurtig trak
det tilbage og med Voidsomhed kastedes ud i Rummet: ,,Det er dog
for galt for et gammelt Menneske at fange i sligt Snavs længere",
Somme Tider kan der dukke en Folelse op, som om der endnu
skulde være noget al søge etsteds: men ved nærmere Eftersyn er der
alligevel intet. Forleden Morgen, jeg stod og våadskede mig, var der
en Plet i Bunden af Vandfadet. Det var noget. der sad fast, naar
man kradsede paa det, noget fra Brændingen. leg veed ikke, hvor-
for; men jeg blev ved at staa og se paa den Plet saa længe, saa længe.
Vanddraaber dryppede ned fra Ansigtet og sendte Smaabolger hen
over den. Det gamle var borte, og det nye hang man ikke ved. Det
var, som om Tanken, hver Gang den sogte ud, straks kom tilbage til
Pletten igen. Det vidunderlige var ingen Steder; men da jeg sad i
min Lænestol og hvilede Hovedet fast tilbage imod Stoleryggen uden
al søge efter noget, var det alligevel. som om jeg følte en fin. gam-
mel Glæde i Sjælen. Og som om det var nok. Det var, som om Lyden
af Vognrummel paa Broen forte En langt bort. Den subjektive Til-
værelse interesserede ikke mere.

Ret som en Hasselnød er naaet sit Naturudviklingsresultat, Mo-
denheden, naar den begynder at sidde lost i sin Has, rede til at falde
af, saaledes er det ogsaa med Sjælen, naar den tilsidst forlader Sub-
jektiviteten i Selvforglemmelsen. Saaledes er Naturudviklingsresul-
tatet for en Menneskesjæl. Det er den brune Hasselnod. Du lever
for at frembringe, den Modenhed, Du skal naa: At kunne forlade.

Eks. 4. Gamle Erindringer komme tit til at staa for En
i et ejendommeligt pragtfuldt Skær. Jeg tænker paa dengang, jeg
som lille 7-aarig Gut for forste Gang fandt en Fuglerede — inderst
ved Stammen i et lille Grantræ paa ,,Granhøjen" — en Gulspurve-
rede med 5 nydelige smaa Æg. Fuglen laa paa Reden og vendte
Hovedet omkring uden ellers at røre sig; men da jeg bøjede Grenene
fra hverandre, fløj den med et Vips, der forskrækkede mig stærkt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0547.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free