Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 i
ind i det gronne. Jeg husker endnu såa tydeligt den Lyd, da den
flagrede imod det skarpe Gronne. Åldrig har maaske nogen Begiven-
hed tændt en saa ren Glod i mit Sind siden. og underligt at det,
efterhaanden som jeg bliver ældre. saa tit forekommer mig, som om
der var noget deri. det gjaldt om at finde tilbage til igen, et sælsomt
noget, der, alt som man fjerner sig fra Verden. kommer Sjælen nær-
mere, et noget. som var og er. Stundom kommer det helt hen til En
og bliver hos En et Øjeblik: men det er gerne kun såa kort. Aab,
kunde man rigtig komme tilbage dertil! Tit har jeg tænkt, om man
ikke skulde se efter den Fuglerede igen. Engang. mange Aar efter,
dromte jeg. at den var i nogle smaa Graner i Frederiksberg Have.
Jeg gik derhen. fandt rigtig Granerne og bøjede med Forsigtighed
deres Smaagrene til Side. Men der var ingenting. Den var der ikke.
Men nu jeg er bleven gammel og skal snart gaa, nu synes jeg saa
bestemt, den er i Nærheden. Forleden saa jeg en nydelig Gulspurv
i et Grantræ; jeg blev saa underlig til Mode ved det. De gule Nakke-
fjer og den graa Ryg kaldte saa stærkt de gamle Følelser tilbage.
Naar Foraaret nu kommer. vil jeg ud at se i Buske og Graner. Om
Reden ikke skulde være kommen. Den kommer engang. En saa stærk
Følelse bedrager aldrig.
Underligt, hvad det er for noget i saadanne gamle Erindringer,
der bestandig skyder sig ind imellem os og Begivenhederne.
Jeg husker påa en saa ejendommelig Maade, hvordan det lod,
naar splinternye Bier i den tidlige Foraarssol summede omkring
nysudsprungne Blade paa Stikkelsbærbuskene langs Sydvæggen af
Præstegaarden. Nu og da stoppede Lyden op. naar Bierne satte sig
paa en af de smaa kølleformede Stikkelsbærblomster. Det var for
mig, som om det var Foraaret, der sunnmnede ud af den lille grønne
Kølle. som om disse i stærk Virksomhed værende gronne Smaatinge-
ster. der rørte sig, naar Biernes Vinger kom i Nærheden af dem, vare
levende. ja, som om de, staaende der midt i deres rigeste Naturud-
foldelse i Solen og med Livet omkring sig udtrykte Naturen påa en
mere egentlig Maade, end vi Mennesker ere i Stand til det eller have
Begreb om det, Naturen i sin levende Oprindelighed. Men er det atter
ikke siden. at det er kommen til at staa saaledes for Erindringen?
Saaledes var det vist ikke dengang.
Jeg husker Vinterdage, naar Snellokkene faldt stille ude i Sko-
ven ned forbi Grene og Kviste. Tys! Det var, som om de talte om
UEEEERe L] elisns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
