Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5-41
den samme levende Oprindelighed. Men hvem tænkte vel paa det
dengang?
Eller naar jeg som voksent ungt Menneske laa i Græsset ude i
Dyrehaven, lyttende til Fluernes Leg i Solen og betragtende de smaa
hvide Skyer, mens Tobaksskyer stege op imod Grenene og førte
Tanken hen i Intetheden til alt det, der blev borte, Ære være alt det
smaa og ubetydelige, der blev borte i Oprindelighed og skal findes
igen i det uendelig store i al Evighed. Er det ikke atter sekundært?
Saadan tænkte man sikkert ikke dengang,
Det er, som om dette gamle, forherligende Skær, der ligesom
en Patina lægger sig over Tingene, i Virkeligheden altid var uaf-
hængigt af Tingene, tilkommen senere.
Jeg husker, hvorledes det paa Fodture flere Gange er hændt
mig, at et gammelt Minde fra et eller andet Landophold har kunnet
tænde en, som det syntes, ganske meningslos Glød i Sindet, Man
kan, idet man kommer i Nærheden af saadan et Sted, faa en Følelse.
som om det vidunderlige havde haft sin Fød der, noget, man siden
havde tabt. Der kan dukke Minder og Syner op, såa at man fristes
til at udbryde: ,,Ih nej dog, hvor Livet dengang var rigt! Ilvorfor
forlod man alt det? Og hvordan er det gaaet til at man nu er bleven
saa fattig?" Dog, læg Mærke til, at det gerne altid er stærkest med
den Slags Folelser, saa længe man endnu er lidt fra Stedet. Kom-
mer man helt derhen og staar uden for Huset rede til at lægge Haan-
den paa det bekendte Haandtag — lukker man i Tankerne op vg
begynder at gaa rundt i Rummenc og leve sig ind i alle Enkeltheder,
er det, som om man blev skuffet. Det er, som om man nu forst
rigtig huskede, hvordan det var, men saa tillige huskede, at det ikke
var noget. Det glimrende Skær ligger aabenbart ikke i Tingene, men
er noget, der har skudt sig ind imellem lIagttageren og Tingene, og
kun ved en Art Projektion bliver fort hen paa disse. Jeg husker en-
gang, jeg saa en Regnbue staa med sit ene Ben paa Hveen; man
kunde tydelig se de gule og grunne Farver paa Kirken og Klinten.
Men dog veed enhver, at der ingen Farver var derovre. Det ,,vid-
underlige" laa heller ikke der i Tingene, men imellem os og Tin-
gene.
Men hvad er det saa da egentlig med denne gamle Patina? Denne
Farve, Tiden ligesom faar ved at ses igennem tykke Lag? Dette for-
herligende Skær, der skyder sig frem foran Tingene? Hvad er det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
