Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
nærmere til nøget, naar det lykkes at drage det gamle øg glemte frem.
Det maa forstaas paa sin Vis. Det ligger selvfølgelig ikke i, at man
kommer nærmere til noget hemmeligt eller øverhovedet til nøget-
somhelst andet, end hvad man kan se den Dag i Dag. Det var ikke
anderledes dengang end nu. Men Du kommer nærmere til Udførsel
af fortættet levende Kraft i din Sjæl. Du kommer nærmere til Natur-
udviklingen. Det er det, Du foler. Alt imens disse Fortidsklokker
ringer i det fjerne, stiger din udførte levende Kraft som Røg i stille
Vejr i en samlet lille tynd Søjle lige i Vejret til den levende Op-
rindelighed. Det er dit Offer til Naturen. dit Bidrag til Naturudvik-
lingen.
Ålt det, som Naturen dog har øplevet og kunde fortælle! Ikke
blot af Begivenheder, der have vist sig før Verden; men meget mere
af Ting, der have rørt sig inderst i de enkelte Sind og aldrig ere
komne frem. Inderst inde i den enkelte Sjæl, hvor Naturen boede,
og hvor man altid vilde have fulgt med i Sympati, hvis man kunde
have set derind. Alt det, der aldrig fandt Førstaaelse i Tilværelsen,
alle de Haab, der bleve skuffede, al den ærlige Vilje, der har været
folt til at gøre bedre, hvad der døg alligevel kun blev saa daarligt.
Det var Naturen selv i Mennesket, der vilde, men ikke kunde.
Mennesket tænker ikke påa, hvad Naturen har gaaet igennem
under sin Udvikling, hvad den har haft at kæmpe med, hvor haardt
den mangen Gang har maattet lide øg bukke under. hvor meget der
er stridt, som endnu sitrer ude i Himmelrummet for at faa det usle
øg døde højnet og levendegjort. Menneskeheden er lige glad. Den
føler sig ikke sølidarisk med Naturen i denne støre Kamp. Breder
sig fladt øg flovt, paaskønner saa lidt, hvor der blev slaaet et gødt
Slag — veed det vel heller ikke altid. Men Naturen har set det alt-
sammen; den fik enhver lille Røgsøjle, ethvert lille Offer, og den
gemmer det altsammen i Kærlighed. Naar Nattergalen synger i Of-
ficershaverne nedenfor Bakken øm Aftenen, saa er det alle dem, der
hjalp til, den synger om, alt det stølte, stærke øg kraftige Liv, der
gik til Grunde i Kampen for Naturudviklingen gennem ÅAartusinder,
gennem Jørdperiøder. alt det, som engang var og var saa stærkt
inden for i den enkelte. og nu tilsammen danner Naturen selv, det
gode og det levende. der efterhaanden har udvidet sig øg trøds alt
vil vedblive at gaa frem, den Natur, der sidder aller bagest inde i
Dig og hvisker til Dig. hvad der er Ret. øg hvad der er simpelt og
raat. og ikke blot sidder inden i Dig, men inden i enhver lille Skab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
