- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
548

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

548

af Vognrummel paa Broen derved fik en forandret Klang. Der var
noget i Indtrykket, der døde hen; men som bragte mig til at lytte.
Ubestemte Mindelser, der forte Tanken tilbage, og bragte En til at
styre ud i Rummet i Ligelob. Det var paa en Gang Selvslip (Objek-
tivitet) og Tingslip (Kraftfortætning). de to Faktorer, hvori Natur-
udviklingen ligger. Der kan være Øjeblikke i et Menneskes Liv, hvor”
han fristes til at udbryde: ,,Tys! Kan Du hore Naturudviklingen be-
væge sig?" Man synes, det er. som naar det suser i Træerne ved
Vintertid. Det er selvfølgelig Indbildning. Man kan lige saa lidt hore
Naturudviklingen, som man kan hore Græsset gro. Men en anden
Ting er, at man opfatter den sjæleligt; thi Ligelob sammen med For-
tætning udgør Naturudviklingen.

Det , historiske" ejendommelige indhold af Naturudvikling ligger
ikke i, at Begivenhederne ere forbigangne — lige saa lidt som Natur-
udviklingen overhovedet horer Fortiden til mere end Nutiden. —
Det ligger i det foromtalte dobbelte Slip (fra sig selv og fra Tingene).
Hvor det kan tilvejebringes i Nutiden, kan ,,det historiske" lige saa
godt vise sig i Nutiden. Det kan man allerbedst se, naar det er daglig-
dags Ting, der kunne faa noget ,historisk" ved sig. Naar gamle S.
(en af Frederiksbergs Beboere vel kendt rar gammel Mand, der om
Vinteren lejer Skøjter ud og om Sommeren er Kagemand) kommer
trækkende med sin gronne Kagevogn, har det for mig noget vist
»historisk" ved sig. Det viser saa absolut bort fra den subjektive
Mennesketilværelse (Storselvet). Der kan for gamle S. tit ikke blive
mere end et Par Kartofler til Middag — Kartofler tillagde han paa sit
gebrokne Sprog en meget stor Betydning for Fattigmand; thi dem
kunde man dog immer koge sig et Par Stykker af, og kunde man
saa være heldig og faa en Sild til, saa var Situationen reddet. —
Der kunde ikke være Tale om Subjektivitet i de Kartofler. Og saa
var der Tryk og Fortætning i de gamle Træk. noget, der var Naturen
kært. Det var, som om Vinden og Solen kærtegnede de dybe Furer.
Der kan ved hæderlig Fattigdom tit være noget forunderlig natur-
udviklingspræget. noget. som Naturen gemmer i Kærlighed (Pag. 546).
Fortætning Gange Ligeløb. Noget, i Henseende til hvilket vi andre
maa føle os som staaende langt, langt tilbage. Vi ere sandelig ikke
»historiske”, naar vi sidde i vore Teselskaber.

Et Menneskeliv burde være et eneste stort sammenhængende
»historisk” Fænomen. Hvert Øjeblik, vi leve, burde være et ,,histo-
risk" Øjeblik, d. e. et af Naturudvikling præget Øjeblik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0556.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free