Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3552
være glad, bedrøvet, vredt etc. etc. og dog med alt det alligevel være
det samme Ansigt. Med Husene er det saa let at se; men med Hi-
storierne er det akkurat det samme.
I og for sig har det foregaaende vist Eksempler nok paa, hvor
forskelligt Udirvkket kan være i dette Historiernes fælles Ansigt; men
lad os til en Slags Øvelse foretage en Sammenstilling af de aller-
mest modsatte Ansigisudtryk, vi kunne finde, for rigtig at gøre det
iøjnefaldende, at det med alt det dog alligevel er det samme Ansigt
(Naturudviklingens Ansigt), der taler ud af dem alle.
Hvis jeg først maa vise Dig det glade Ansigt, vil jeg stille
Dig paa Frederiksberg Bakke Pintsemorgen. Der har Du staaet lidt
og overbevist Dig om, at Solen ikke danser mere den Morgen end
alle andre Dage. Men ude over Øst ned i Horisonten sidder nogle
smaa hvide Kuppelskver, der langt borte fra leder Tanken hen paa
et Liv, som eksisterer ganske anderledes stærkt end den Færdsel og
Larm i Pintsepuds, der her omgiver Dig. Du staar og ser lidt derpaa,
og gammel, som Du er, føler Du Lyst til at drage derhen. Du føler
Lyst til at drage hen i en anden Størrelseverden med rigere Liv end
det usle, Folk gaar her og laver. Et Liv, som Du synes, Du kender
saa godt og husker saa godt. noget fra alle Tider værende, som Du
vil komme tilbage til. Der har Du Naturudviklingens Ansigt i Fra-
stand. Men det ser saa glad ud i Dag. Den gamle gode Natur; den
danser paa de hvide Skyer for Dig Pintsemorgen, naar Du blot vil se
paa det og ikke er for overlegen til at skænke Fænomenet Opmærk-
somhed. Og det fanger Dig virkelig. Det er, som om Du for et Øje-
blik fik Lyst til at kaste det usle Kræ af et Menneske fra Dig og
være Barn igen. lege Enke med Borgerfamilierne dernede paa Plæ-
nen. le med dem, saa det klukker. af ingen Verdens Ting og være
dum som et Bæst. alt som Protest imod den usle Subjektivitet (Stor-
mennesket), der har fjernet Dig fra hint gamle, Hvad er det dog ikke
for et frygteligt Tab, Du har lidt ved, at det er gaaet fra Dig? Der
staar det igen langt ude i Horisonten og ler som i Barndommen og
vifter til Dig. Men Du kan ikke naa det.
Derfra vil jeg gaa til et sørgmodigt Ansigt. Det kan Du
f. Eks. finde i Folkevisestemningen, der akkurat paa samme Maade
kalder paa Dig i Frastand, paa samme Maade minder om noget godt,
rart og herligt, men bestandig paa en sørgmodig Maade, som om det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
